Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvad eleverne lærer. Skolen har en kulturarv, som skal formidles, og jeg er enig med Eric Hirsch, som Folkeskolen interviewede i sidste uge', siger hjerneforskeren Kjeld Fredens.

'Problemet er bare, at en sådan påstand let bliver ædt råt og tolket i alle retninger, så man i værste fald ender med den gamle lektieskole eller med en skole, hvor alt - og dermed intet - kan lade sig gøre'.

'Selvfølgelig er der noget værdifuldt i vor kulturarv, som skal formidles. Hvis vi ikke havde den arv, skulle vi begynde forfra hver gang. Men arven må ikke fylde det hele. Der skal også være plads til at beskæftige sig med de nye udfordringer og de aktiviteter, som eleven selv brænder for. Aktiviteter, hvor eleverne kan få indsigt i læreprocessen. Kun på den måde får de større kendskab til deres egne kundskaber'.

Det er en klassisk problemstilling, om man skal tage udgangspunkt i eleven eller i faget, men et tilfredsstillende svar - på hvad der skal være undervisningens indhold - bør tage hensyn til begge sider. Derfor er der brug for en fornyet debat om, hvad man forstår ved bred almenviden, mener Kjeld Fredens.

'I den debat, vil jeg gerne fremhæve det vigtige aspekt, at der er et reversibelt forhold mellem almenviden og den måde, vi lærer og tænker på. Processen skal kunne løbe begge veje'.

Menneskehjernen er ikke bygget til at lære alt, og den har potentialer til at lære noget nemmere end andet. Det nyfødte barn har allerede basale strategier for at arbejde med visse symbolsystemer.

'Hvis den kulturelle arv er formuleret i medfødte symbolsystemer, som selvfølgelig skal udvikles, så siger det sig selv, at vi også må rette opmærksomheden mod vores biologiske parathed, når vi drøfter bred almenviden. Det er i den sammenhæng, jeg mener, at Howard Gardners teori om de mange intelligenser er interessant. Men der ligger et stort arbejde foran os med at gøre kognition mere synlig i vore didaktiske overvejelser', siger Kjeld Fredens, som gennem ti år har forsøgt at gøre opmærksom på det som redaktør af tidsskriftet 'Kognition og Pædagogik'.

I mange år fungerede han som traditionel naturvidenskabelig forsker på Aarhus Universitet. I en kort periode var han rektor ved Skive Seminarium, og i dag er Fredens udviklingschef ved Vejlefjord Center, som er landets største center for genoptræning af personer med en erhvervet hjerneskade.

Meget skal ændres

'Børn er anderledes i dag, end de var i går. Hvis vi skal lave en skole, der tager hensyn til de nye børn, er vi nødt til konstant at forny læringsbegrebet og de rum, hvor læringen foregår'.

Det kan være svært at bygge gamle skolekasser om, men tænkning i læringsrum bør være vigtig i al nybyggeri. Rummet skal være med til at stimulere eleverne - ikke hæmme dem. Derfor skal et undervisningslokale være indrettet til både samtale, samarbejde og koncentration, og man bør kunne lave det samme arbejde både siddende og stående.

'Indretningen af rummene er med til at bestemme, hvordan børnene tænker og fungerer sammen, og med til at bestemme undervisningens forløb; det har forskningen vist tydeligt. Når møblerne i skolerne er placeret, så alle eleverne vender næsen mod læreren, inviterer det til lærermonolog. Man bør også kunne ændre rummet til et cafemiljø. Forskellige rum inviterer til forskellige former for interaktion, mens firkantede rum giver firkantede elever', siger han.

Og 'uderummet' er mindst lige så vigtig som inderummet.

De forskellige læringsmiljøer på skolen skal blive bedre til at arbejde sammen. God læring bygger i høj grad på nærvær.

'Det kan ikke nytte, at læreren sidder en halv meter højere oppe end eleverne. Når man samtidig skjuler ham bag et bord, skaber man afstand. 'Jeg ved, hvad I skal have, så bare sid stille og hør efter''.

Fra fag til læring

Selve måden, læring foregår på, skal tilpasses den verden, skolen er en del af.

'Skolen må være opmærksom på, hvad der er værdifuldt i verden, men også være åben over for, hvad det er for en verden, den eksisterer i. Det er et tema, som konstant bør være på skolens dagsorden'.

'Læring vil i højere grad end fag blive et organisationsprincip i fremtidens skole. Og det er vigtigt, at lærerne diskuterer, hvad de mener, der er god undervisning og læring, og ikke mindst hvad børnene skal lære. Og så må læreren godt læse lidt mere for at følge med i udviklingen', siger Kjeld Fredens.

En god lærer er ifølge Fredens en, der kan hjælpe eleven til at opfatte skellet mellem personlige antagelser og anerkendt viden. Han skal samtidig kunne udvikle elevens indsigt i, at handling er et middel til indsigt, kundskaber og forandring.

'En god lærer skal fremme elevens evne til at tænke over sin egen tænkning. Det er ikke nok at forklare, hvad eleven gør. Den nye udfordring er at finde ud af, hvad de tror, de gør, og hvorfor de gør det'.

Helt andre elever

Et af de steder, hvor der ifølge Kjeld Fredens er brug for ændrede holdninger, er i skolestarten.

'I dag sluses børnene ind, så de tilpasser sig mønstret på skolen. I stedet bør lærerne se dem som børn med et medfødt potentiale for visse strategier frem for andre og som nye børn med nye krav, nye drømme og nye holdninger. De børn, der begynder i skolen i dag, er også zapperkulturens børn', siger Fredens og nævner som eksempel, at børn i dag allerede har gjort erfaringer med engelsk, før de begynder i skole, fordi de spiller computerspil. I fremtiden vil mange elever komme i skole med læringsforudsætninger, der på mange måde er implicitte. Hvis de elever bliver mødt med en eksplicit læring af den gamle skuffe, går det galt. En lærer vil få store problemer, hvis han tror, han kan lære elever engelsk på den gamle måde. Lærerne skal i stedet undersøge, hvordan man kan lære dem engelsk på de præmisser, de har, og samtidig prøve at lægge nogle eksplicitte regler ind, mener Kjeld Fredens.

Sovet i timen

Men for at skabe fornyelse i skolen er der brug for forskning i moderne læringsprincipper, og her har Lærerhøjskolen sovet i timen, mener han.

'Hvis den for længe siden havde løftet forskningen op på et internationalt niveau, havde der jo ikke været brug for at oprette Danmarks Pædagogiske Universitet. Den manglende forskning giver problemer, når lærerne ikke er gearet til forandringerne. Vi ser to læringskulturer støde sammen, og det er en af grundene til de mange urolige børn i skolen'.

Fredens mener, at samfundet er inde i en forvirringsfase, hvor resultatet af forvirringen er afhængig af, hvordan man reagerer, når man bliver forvirret.

'De, der bliver bange, vil forsøge at gå tilbage til de gode gamle principper med masser af disciplin, fag og bøger. Men de, der kan se positive muligheder i forvirring, vil kunne iagttage, hvad der sker. Før eller siden vil et mønster vise sig'.

Brug for ændret lederholdning

Begyndelsen til en bedre skole ligger ifølge Kjeld Fredens først og fremmest i en ændret holdning i skoleledelsen. Nye børn kræver ny læring og ny pædagogik, men også en ny ledelse og organisation.

'Hver gang jeg ser en skole, der bobler, er det skoler, som har en engageret leder. En ildsjæl, der tør tænke nyt, og som kan få medarbejderne til at tænke med'.

Der er udviklet en god samtalekultur. Man giver sig tid til at tænke nye tanker, og man har evnet at gøre op med dræbende mødeaktiviteter.

'Møder er verdens dyreste form for kommunikation. I takt med at en organisation udvikler sig, opdager man, at meget af det, som tidligere blev henlagt til møder, kan løses på bedre måder. Det giver nye muligheder for, at ledelsen kan tænke mere i organisation og kundskabsledelse. Og ikke mindst kan skoleledelsen åbne sig for og blive medskaber af de udfordringer, der ligger lige uden for skolens dør', siger Kjeld Fredens.-Jesper Jürgensen er freelancejournalist