Blog
0   1

Sådan laver du en (næsten) gratis hjemmeside til brug i og udenfor undervisningen.

Abonner på nyt om NemProgrammering.dk i dit personlige nyhedsbrev.


Er du træt af de interne systemer/portaler og de muligheder og funktioner de tilbyder? Så er det måske på tide at lave jeres egen hjemmeside til klassen eller hele skolen. Se her, hvordan i kommer i gang (næsten) helt gratis!

Det er ikke længe siden, at der her på Folkeskolen.dk blev skrevet en artikel med titlen ”Gratis hjemmesider slår dyrt indkøbte portaler”.

Her var budskabet klart, nemlig at flere og flere lærer vælger gratis programmer og værktøjer, når det kommer til IT i undervisningen og formidling af info til elever og forældre.

Artiklen fortsætter under banneret

I dette indlæg vil vi kigge på, hvordan du selv kan lave en hjemmeside/portal til din klasse eller skole, hvor i f.eks. kan lægge informationer ud, oprette en eventkalender, lave flashcards/test og hvor eleverne måske kan prøve kræfter med html kode og udgivelse af indlæg på det store internet.

Vi skal kigge på 3 hovedingredienser til en hjemmeside nemlig:

  1. Domænet
  2. Webhotellet
  3. Hjemmesidesystemet

Domænet

Hvis en hjemmeside skal kunne tilgås fra nettet, er det vigtigt, at man har et domæne. Et domæne er ikke gratis, men koster kun 50 kroner om året, og det kan købes hos en lang række udbydere på nettet. Nogle udbydere pålægger dog også en registreringsafgift og  eventuelt et gebyr for DNS, men du kan være heldig at finde udbydere, der tilbyder køb af domæne til kostpris.

Når det kommer til domæner, er der frit valg på alle hylder, så længe domænet ikke allerede er taget. Du kan på denne side teste og købe domæner og samtidig se, hvad et domæne samlet set vil koste dig hos de forskellige udbydere således, at du kan vælge den billigste løsning.

Den billigste løsning er selvfølgelig, at man ikke skal betale for det. Dette er måske også muligt for dig, hvis din skole allerede har et domæne, som i må bruge. På dette domænet kan i nemlig oprette subdomæner, hvor i kan lave en ”underhjemmeside”.

Har skolen et domæne der eksempelvis hedder nordfjordskolen.dk, kan i lave et subdomæne og en separat hjemmeside på 7klasse.nordfjordskolen.dk. Man kan typisk lave uendeligt mange subdomæner, så det er bare at give den gas. Tag en snak med din it-mand og forhør dig om mulighederne for at oprette subdomæner på skolens eksisterende domæne.

Webhotel

Når man har fået sit domæne, skal man have et webhotel også. Dette er naturligvis ikke nødvendigt, hvis i opretter hjemmesiden på et subdomæne, for så har skolens domæne allerede et webhotel i kan benytte.

Men i denne guide går vi ud fra, at i køber et nyt domæne, og derfor skal bruge et webhotel også. Et webhotel koster mellem 10 og 30 kroner om måneden. Det fås selvfølgelig også til en dyrere pris, men til de behov i har, er der ingen grund til at betale mere end det.

Man køber typisk webhotel og domæne samtidig. På den måde sikrer man, at domænet bliver koblet rigtig på webhotellet.

Der findes et hav af webhoteller på markedet, men vi anbefaler altid en, hvor der er adgang til dansk suppert, så altid kan skrive på dansk, hvis der er noget der brænder på. Support på dansk får du f.eks. hos UnoEuro, AzeHosting, cHosting og one.com. På Billig-Webhosting.dk kan du finde rabatkoder til en lang række af disse udbydere, f.eks. denne rabatkode til UnoEuro, som giver dig 3 måneders gratis webhotel.

Det er på webhotellet, at du skal dit hjemmesideprogram kørende, og hos langt de fleste webhoteller kan du installere din hjemmeside direkte via deres kontrolpanel.

Hjemmesidesystemet

Der findes utrolig mange forskellige hjemmesidesystemer på markedet, både købte og betalte. De kan alle sammen noget forskelligt og er bedre end hinanden på forskellige punkter.

Vi anbefaler dog altid at du vælger at bruge et gratis stykke software kaldet ”WordPress”.

Du har måske allerede hør om WordPress. Det er verdens største hjemmesidesystem, brugt af flere hundredetusinde hjemmesider verden over.

WordPress er populært fordi det er så nemt at gå til og fordi det er så brugervenligt. Du kan stor set bygge en hjemmeside uden at skulle skrive en eneste linje kode. Det er super nemt at vælge design til din WordPress hjemmeside, her kan man nemlig vælge mellem mange tusinde gratis ”temaer”, som er hjemmeside skabeloner, som man installerer på sin hjemmeside. Man kan altså med få klik få design og struktur på siden op at køre, og derfra er det blot at tilføje indhold.

WordPress kan typisk installeres med et enkelt klik via kontrolpanelet hos din webhoteludbyder, og derfra er du faktisk i gang. Hvis du har valgt at lave jeres hjemmeside via et subdomæne på skolens hovedside, kan du spørge it, om du kan installere WordPress herpå – det burde du!

I WordPress kan man oprette forskellige brugere med forskellige adgangsniveauet, så eleverne kan f.eks. få adgang til kun at kunne udgive indlæg. Hvis eleverne vil prøver kræfter med HTML, kan man i WordPress skifte indlægseditoren over til at være HTML-baseret, og så kan eleverne selv prøve kræfter med at skrive HTML og udgive det på hjemmesiden.

Med WordPress kan du tilføje et utal af funktioner, som måske kan være brugbare til jeres formål f.eks.

  • Kalender med events
  • Interne sider, som kun elever har adgang til
  • Kontaktformularer
  • Forum - lukket eller åben for alle
  • Indsætte og uploade videoer
  • Quiz, tests og flashcards

Der er altså rig mulighed for at lave en side, som er (næsten) gratis og som i kan udbygge på som i vil.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.503 andre er allerede tilmeldt