Nu ved jeg, hvad der virker

Cooperative Learning er ét på læreruddannelsen, men noget helt andet, hvis man har fået lov til at prøve det af, siger lærerstuderende.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvordan lærer man elever i en 8. klasse at sige noget i engelsktimerne, hvis mange i klassen er sprogligt usikre, og hvis de plejer at overlade ordet til deres tre stærkeste klassekammerater?

Den opgave blev de studerende på et linjefag i engelsk i Nørre Nissum stillet over for, da de overtog en klasse på Christinelystskolen i Lemvig.

»Vi valgte at tage udgangspunkt i Cooperative Learning, og efter en uges undervisning kunne vi se, at vi var på rette spor. Faktisk var der kun en elev, som vi ikke fik til at sige noget, og han havde på forhånd meldt fra«, siger lærerstuderende Alice Søvndal.

De studerende overtog engelskundervisningen i tre uger, og efter hver time blev forløbet evalueret med klassens lærer.

»Man kan godt lære, hvad Cooperative Learning handler om, på seminariet, men hvis ikke jeg havde prøvet det i praksis, ville jeg aldrig have kunnet bruge det som lærer på en folkeskole. Det giver meget at være fælles med andre studerende om sådan et projekt, at se dem undervise og at evaluere i fællesskab. Nu ved jeg, hvad der virker i konkrete situationer«, siger den lærerstuderende.

Justerer efter virkelighed

De tre uger på Christinelystskolen er en del af det Teaching Lab Praksisteam, som alle studerende indgår i på deres linjefag. Teamet giver de studerende mulighed for at eksperimentere med undervisningsformer.

»Jeg har ikke prøvet en læreruddannelse uden praksisteam, men i mine øjne er det en god måde at justere det, vi lærer, ind efter vores fremtidige job som lærer på«, siger Alice Søvndal.

De folkeskoler, som Læreruddannelsen i Nørre Nissum samarbejder med, får også udbytte af nytænkningen.

»Når man har været lærer et stykke tid, kan man komme ind i faste rutiner. De bliver rystet, når der kommer et hold lærerstuderende og viser forskellige måder at undervise på. Det er også givende at være tvunget til at reflektere over egen praksis, når timerne evalueres med de studerende«, siger lærer Georg Breddam, Lemtorpskolen i Lemvig.

»Jeg har prøvet at samarbejde med et hold studerende på første årgang og et på fjerde årgang i natur/teknik. Der er stor forskel. Som lærer får du mest ud af det, hvis det er studerende, der er langt henne i uddannelsen, men det er under alle omstændigheder spændende at se, hvordan de går til opgaven«, supplerer kollega Jytte Pandrup.

»Samarbejdet kan indgå i en naturlig sammenhæng med elevernes årsplan, og det kan inspirere vores lærere til at få et andet syn på undervisningen. Begge dele gør deltagelse i Praksisteam attraktiv for en folkeskole«, siger viceskoleleder Jan Lilholt.

Synergi og bottom up

Lektorerne Elise Dahl Krogh og Anders Bendsen, Læreruddannelsen i Nørre Nissum, kalder det synergi.

»Fordommen er, at de på seminariet ikke ved noget om virkeligheden, og at de i folkeskolen ikke ved noget om teori. Begge dele er forkerte, men Teaching Lab Praksisteam binder os, læreruddannelsen og folkeskolen sammen på en uformel måde, som giver et stort udbytte«, siger Anders Bendsen.

»Det er en bottom up-proces for alle parter. I min undervisning vender vi tit tilbage til de erfaringer, som de studerende har fået gennem forsøg med undervisning og de andre former for samarbejde, der ligger i Teaching Lab Praksisteam. Faglighedsbegrebet og forholdet mellem teori og praksis bliver nytænkt«, tilføjer Elise Dahl Krogh.

Powered by Labrador CMS