Den gamle Gardner

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et sørgeligt syn. Første gang oppe på sommerhusgrunden efter orkanen: Alle de store fyrretræer var væltet. Rykket op med rode, simpelthen. Orkanen må have haft en ufattelig styrke her.

Mens jeg står og bliver mere og mere ked af det, begynder vreden og ærgrelsen at melde sig og søge et mål at rette sig imod: Klimaforandringer. Selvfølgelig! Det må være klimaforandringer. Disse træer har stået her hele tiden uden at vælte, det er først nu.

CO2 har naturligvis sin del af skylden, og køerne i Australien og på New Zealand, de står efter sigende og tygger drøv og fiser hele dagen. Men sådan har det jo været længe, så hvorfor lige nu?

Den pædagogiske debat i Danmark. Selvfølgelig! Så man det ude fra verdensrummet, ville man se komprimerede søjler af varm luft stå helt op i stratosfæren: læringsrum, ansvar for egen læring, værdibaseret ledelse, leg og læring. Stærkere og stærkere stiger det, og varmere og varmere bliver det.

Lad os tage det sidste udslip: Syv intelligenser. Her gik man og troede, at det efterhånden var almindeligt anerkendt, at intelligens er et begreb, der har overvintret fra 1800-tallets tænkning, og som ingenting betyder. Det har ingen reference, det henviser ikke til noget i virkeligheden. Det er et ord, der alene henviser til andre ord, og derfor har forskere op gennem det 20. århundrede med stor iver forsøgt at definere begrebet.

Den eneste, der forstod hulheden i foretagendet, var amerikaneren Thorndike, der sagde, at 'intelligens er det, man måler med intelligensprøver'.

Netop som dette uvidenskabelige begreb endelig er på vej ud af historien, dukker pludselig en redningsmand op, som vil genoplive begrebet ved at dele det i syv.

Howard Gardners redningsforsøg står allerede beskrevet i Bibelen: 'Da går han bort, og tager syv andre Aander med sig, som er værre end han selv . . .'.

Gardners fejltagelse er den samme som Goethes, da han i 1808 formulerer sin farvelære: Der er seks hovedfarver, som gennem blanding frembringer alle øvrige nuancer. Nej, siger Newton. Farver udgør et trinløst spektrum. Enhver 'standardisering' af en farve består i princippet i udvælgelsen af en given bølgelængde, en fremhævelse der ikke er baseret på universelle naturbestemte forhold, men på tidsbestemte samfundsmæssige konventioner.

Ligesom der ikke er seks farver, er der heller ikke syv intelligenser. Og ligesom der ligger et trinløst spektrum af bølgelængder under Goethes seks farver, ligger der et spektrum af trinløse kompetencer neden under Gardners syv intelligenser, og derfor er hans kategorisering håbløs. Tag for eksempel 'sproglig intelligens' og 'social intelligens'. Er sproglige kompetencer da ikke en afgørende del af de sociale kompetencer - og omvendt?

Den menneskelige hjerne er simpelthen et åbent system, der med sit overvældende antal neurale kombinationsmuligheder er i stand til at erhverve et trinløst spektrum af kompetencer. Lad os derfor tale om kompetencer, trinløst fra musik til matematik og ikke kunstigt standardiserede intelligenser.

Steen Larsen er lektor ved Danmarks Lærerhøjskole

Powered by Labrador CMS