Børneliv
0   250

Skilsmissebørn har et stort behov for at tale

Skolerne bliver nødt til at tage hånd om, at familiemønsteret har ændret sig, mener to eksperter.

Man skal ikke have været lærer i mange minutter, før man støder på et skilsmissebarn. Men selv om mange af eleverne har svært ved at koncentrere sig om undervisningen, giver de færreste skoler dem mulighed for at lufte deres tanker og bekymringer i et organiseret forum.

Artiklen fortsætter under banneret

»Skilsmissebørn har brug for at tale om, hvordan det er at bo to steder. I og med at begge forældre vil være sammen med børnene, kan de få svært ved at få deres hverdag til at hænge sammen, og nogle opgiver at gå til fodbold og dans. De tager store hensyn til forældrene«, siger rådgivningschef Bente Boserup fra Børns Vilkår.

Flertallet klarer sig igennem familiebruddet uden alvorlige psykiske og fysiske skader, men for en lille gruppe udløser skilsmissen alvorlige problemer i opvæksten og senere i livet. Og for næsten alle er de store og mindre ændringer i hverdagen en belastning, der behøver voksnes opmærksomhed.

Bente Boserup anbefaler samtalegrupper, så elever kan få hjælp til at tage hånd om problemerne.

»Der vil også være dem, som selv får mod på at tale med forældrene om, at de ikke har overskud til at gå til fodbold«, siger Bente Boserup.

Også centerleder Annette Due Madsen fra Center for Familieudvikling taler varmt for samtalegrupper.

»Når børn får at vide, at far og mor skal skilles, sidder de ofte ensomme med den store omvæltning, og det kan gå ud over deres koncentration. I en samtalegruppe opdager de, at de er normale, og at de andre børn også kan have ondt i maven, når de skal skifte hjem, når de savner den anden forælder, og når de ikke ved, hvad der sker med kaninen hos mor, mens de er hos far«, siger centerlederen.

De voksne skal være klædt på

En samtalegruppe skal ledes af voksne med særlige kompetencer i at tale med elever, der har det svært, og som kan få dem til at tale sammen, betoner Bente Boserup.

»Der kommer svære ting op, de begynder at græde, og nu skal mor og hendes nye mand også skilles. De taler også om private forhold, som deres forældre måske ikke bryder sig om, at de andre fortæller videre derhjemme, eller som de kan bruge mod hinanden i skolegården. Man kan ikke pålægge elever tavshedspligt, men man kan godt tale med dem om, at man ikke sladrer om hinanden, så de føler sig trygge og sikre på rammerne. De skal kunne fortælle, at de synes, mors nye kæreste er åndssvag, uden at han får det at vide«, siger Bente Boserup.

Center for Familieudvikling tilbyder et undervisningsforløb på to gange to dage for lærere, pædagoger og andre fagfolk om mødet med skilsmissebørn, og hvordan man danner elevgrupper.

»Man skal ikke kun tale med eleverne om deres bekymringer, sorg og tab. Man skal også hjælpe dem til at mestre den nye situation: Hvad kan jeg tænke, når jeg savner far, er bekymret for lillebror eller ikke synes, den nye kæreste er alle tiders? De skal ikke bare leve et nyt liv, de skal lære at guide sig rundt i det«, siger Annette Due Madsen.

40 procent af alle ægteskaber ender i skilsmisse

40,2 procent af de ægteskaber, der blev indgået i 2010, ender før eller siden i en skilsmisse, viser en beregning, Danmarks Statistik offentliggjorde i marts i år, og som altså er en indikator for, hvordan det vil gå ægteskaberne i løbet af de næste 50 år.

Hvert år udsættes over 20.000 børn og unge for en skilsmisse

Hvert år oplever omkring 20.000 hjemmeboende børn under 25 år, at deres forældre bliver skilt. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. I 2008 svarede det til, at 22 ud af 1.000 børn blev udsat for en skilsmisse.

Der var flest syvårige, som måtte konstatere, at familien gik i opløsning. Der var dog næsten lige mange børn fra tre til 13 år, som blev berørt af en skilsmisse.

Opgørelsen fra Danmarks Statistik omfatter kun forældre, der var gift, og ikke par, som gik fra hinanden uden at have været omkring kirke eller rådhus tidligere i parforholdet.

Øget risiko for marginalisering

Skilsmissebørn har øget risiko for kriminalitet, har sværere ved at tilknytte sig og springer i højere grad fra uddannelser end børn fra kernefamilier. Det viser en stor undersøgelse om børn og unges trivsel, som SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, udgav i efteråret 2010. Undersøgelsen kan ikke umiddelbart finde belæg for, at sammenbragte familier minimerer børns risiko for at blive marginaliseret.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ