Sprogligt set

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg græmmes

Når jeg om morgenen går forbi min kones skole, står hun og synger morgensang med alle de børn, der er nået rettidigt frem. De andre børns fædre og mødre er ved at køre mig ned, når de kommer styrtende i bil med deres forsinkede yngel. Når jeg ikke for længst er blevet påkørt, skyldes det alene, at jeg bliver advaret flere meter før deadline af en øredøvende støj fra bilkabinen. Ni ud af ti forældre spiller så høj musik, at det kan høres langt væk. Det viser sig da også, at deres musik er i en konkurrencesituation. Mange af børnene trimler nemlig ud af bilen med discman på hovedet, et par minihøjttalere langt inde i øregangene og en colaflaske i hånden. Jeg græmmes!

Jeg græmmes over, at forældrene ikke benytter morgenturen til at tale med deres børn. Jeg græmmes over, at man sikkert heller ikke har gjort det før køreturen. Musikken drøner løs fra clockradioen, når familien skal op, og mange steder hører man radio eller ser morgen-tv i stedet for at tale sammen. Jeg tvivler heller ikke på, at børnene må konkurrere med bilradioen, når de bliver hentet.

Aftentimerne står mange steder også i mediernes tegn, og med den tv-programpolitik, der føres her i landet, skal man ikke betragte det som en gunstig udvikling. De ansvarshavende i tv fører rent åbenlyst en rent populistisk politik. De vil ikke noget andet end at øge seertallet. Det bliver mere og mere absurd at betale licens for public service, når man får stene for brød. Jeg græmmes.

Tænk, hvis man drev skole efter de samme principper. Tænk, hvis man ikke havde gjort sig tanker om, hvad der kan udvikle børns livsmuligheder. Tænk, hvis man bare underholdt dem med hvad som helst, som de mest højtråbende kunne tænke sig her og nu. Men skolen og dens personale tager deres opgave alvorligt, bestræber sig på at skabe et grundlag, eleverne kan tage afsæt i. Sammenligningen kan synes skæv, men Danmarks Radio roser sig af at stå i folkeoplysningens tjeneste, og gør man det, må man ville noget seriøst med sit programudbud. Men undertiden bidrager man mest til den almindelige støj i kommunikationen mellem mennesker.

Professor Higgins