Folkeskolens leder:

Midtervælgerne bestemmer skolepolitikken

Underrubrik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Er der én ting, som rød og blå blok er enige om i skolepolitikken, så er det, at der skal strammes op. Der er nuanceforskelle, jovist, men i det store billede mener begge blokke, at der skal være styr på skolen. Der skal kontrolleres, skal der.

Socialdemokraterne og SF garanterer det ligefrem i deres fælles skoleudspil »En ny start for folkeskolen«.

»De nationale test fortsætter som et internt pædagogisk evalueringsredskab også efter et regeringsskifte«, skriver de.

Hvor kommer denne nye enighed fra? Rød og blå blok har jo ellers altid været ideologiske dødsfjender på skoleområdet.

Det bedste svar er, at ingen af fløjene vil støde midtervælgerne fra sig. Det er nemlig disse 200.000 tvivlere inde i midten, der afgør valget. De kan svinge til begge sider og bestemmer derfor, om rød eller blå blok får 51 procent af stemmerne.

Og eftersom analysen på Christiansborg er, at den skolepolitiske midtervælger i dag vil have en garanti for, at eleverne lærer at læse og skrive og regne i skolen, så er det dét, som midtervælgeren får af såvel blå som rød blok i form af elevplaner og test og kvalitetsrapporter.

Rød og blå blok er på den måde smeltet sammen til en grå blok i skolepolitikken, som det er svært for Socialdemokraterne og SF at komme ud af. De - der ellers altid har forsvaret lærernes autonomi - kan ikke, som tingene står, holde til at melde ud, at de vil lade lærerne selv bestemme, vurderer de.

Tværtimod er de nødt til at berolige midtervælgeren ved at fastslå, at hvis rød blok får regeringsmagten, så skal der stadig være noget, der hedder skoleledelse og et vist opsyn med lærerne. Der skal stadig være kvalitetsrapporter, test og elevplaner, så der er garanti for, at der er kvalitet i undervisningen i hver eneste skole landet rundt. Der skal med andre ord stadig væk være styr på det.

Ligesom Socialdemokraterne og SF er pisket til at signalere en hård udlændingepolitik og retspolitik, er de også nødt til at udmelde en stram skolepolitik, hvis de vil vinde regeringsmagten, mener de.

Anderledes med De Radikale og Liberal Alliance, som henter deres stemmer ude i kanterne. Som de eneste partier kan de tillade sig at skrive i deres skoleudspil: »Vi har tillid til lærerne«.

Folkeskolen har altid været en ideologisk slagmark, og det er, som det skal være, for det er i skolen, fremtidens samfund bliver skabt. Som den tidligere undervisningsminister Knud Heinesen så smukt har sagt: »Folkeskolelovens formålsparagraf er samfundets trosbekendelse til fælles værdier«.

I øjeblikket er debatten om skolen imidlertid degenereret til valgflæsk, og det er ikke noget kønt syn.

John Villy Olsen, journalist, jvo@dlf.org