Lærerjobbet var sidste udvej for sårede soldater
Skolehistorikere har tidligere givet kirke og konge æren for skolernes opståen, men nu kommer det frem, at skolelæreren har ældre og hidtil ukendte aner. Ny forskning viser, at sårede soldater og fattige studenter varetog 1600-tallets undervisning.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Det var en broget skare af mænd, der allerede i 15-1600 tallet meldte sig som lærere for bøndernes børn. Fra helt unge latinskolestudenter, der ikke kunne få embede som præst, til lemlæstede soldater, der måtte finde en ny måde at tjene penge og overleve på," fortæller dr.phil. Charlotte Appel.
Sammen med historiker og ph.d. Morten Fink-Jensen skriver hun lige nu på første bind til en i alt 5-binds skolehistorie, der vil udkomme i 2013-2014.
'Da læreren holdt skole'
"I ældre skolehistorie har man kigget efter skoler i mursten, og så har man fået øje på Kong Frederik d. 4.'s skoler fra 1720'erne. Her var rigtige bygninger og et regelsæt at finde, men den mere uformelle skole har ikke dannet arkiver," pointerer Charlotte Appel
"At en soldat laver en aftale med bønderne om at undervise deres børn, sætter sig ikke umiddelbart spor i kilderne," fortæller hun videre.
Hun og Morten Fink-Jensen er derfor gået anderledes til værks. I sognepræsters begravelsesbiografier og senere skoleindberetninger til Kong Christian d. 6. i 1730'erne, opdager forskerne, at der har eksisteret skoler og endda rigtig mange i århundrederne forinden.
"Da eksempelvis Kong Frederik d. 4's søster Prinsesse Sofie Hedvig bestemmer, at hun vil oprette en skole på hvert af sine nordsjællandske gods, opdager hun, at der i forvejen er fem skoler i nærheden. Hun kan ikke oprette færre, end der i forvejen er, så hun giver penge til den fysiske etablering af fem".
Det der sker i 1730'erne er altså ikke, som man hidtil har troet, at staten opretter skoler, men den gennemfører et opsyn med skolerne. En skole har ikke været afhængig af en bygning, men alene af det forhold, at én lærer mødtes med en gruppe børn. Derfor kommer kapitlet om 1600 tallets skole til at hedde 'Da læreren holdt skole.'
Forældreengagement ikke et moderne fænomen
Den nye forskning giver indblik i en vigtig forhistorie, mener Charlotte Appel, idet den kaster et nyt lys over, hvor afgørende en rolle forældrene spillede for, at deres børn kom i skole. Bønderne betalte selvstændigt soldaten, degnen eller en anden læsekyndig for deres børns undervisning.
"Vores forskning peger også på, at der har været mange flere forskellige skoler end tidligere antaget. Apropros diskussionen af privatskolen i dag, så kan man sige, at sådan har det altid været. Der er faktisk lige før, at idealet om, at alle skal gå i den samme skole, er en kortere episode i den meget lange skolehistorie," siger Charlotte Appel.
I 2014 holdes skolernes 200 års jubilæum, hvor det fejres, at Danmark i 1814 fik skoleordningerne, der sikrede alle børn mindst syv års undervisning.
Op til jubilæet udkommer 5-bindsværket, 'Dansk skolehistorie. Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år'. Projektet involverer en række forskere.
Charlotte Appel og historiker Ning de Coninck-Smith redigerer værket. Foruden redaktør er Ning de Connick-Smith medforfatter til bind 5, der beskæftiger sig med den moderne skolehistorie efter 1970.
Projektet er finansieret af Carlsbergfondet.
