0   117

De Ti Bud som vejledning

Skudepisoden på Columbine-skolen i en Denver-forstad i fjor fik konservative amerikanske politikere til at konkludere, at der var noget grueligt galt med skoleelevernes moral. Disse politikere ser de vejledende leveregler i De Ti Bud som det rette svar på problemet. Delstaten Indiana har nu som den første af flere godkendt, at disse gammelt-religiøse anvisninger kan offentliggøres som opslag på skoler (og ved domstole og andre offentlige bygninger).

I ni andre amerikanske stater er lokale politikere ved at behandle lignende lovforslag. Politikerne mener, at skolevold skyldes en verdsliggørelse i skolerne bort fra respekten for religiøs moral.

Artiklen fortsætter under banneret

Kritikere af initiativerne indvender, at opslag af den art vil være en krænkelse af USA's forfatningsmæssige adskillelse mellem kirke og stat. Højesteret fastslog i 1980, at De Ti Bud ikke hører hjemme i offentlige skoler, fordi de 'af natur er religiøse'.

I Indiana mener bagmændene bag den nye lov, at den ikke er i konflikt med Højesterets-kendelsen, fordi det samtidig gøres til et krav, at andre historiske dokumenter, som 'formede og påvirkede USA's juridiske og lovmæssige system', skal slås op sammen med De Ti Bud. Det kan for eksempel være Uafhængighedserklæringen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet