Lærere på vej på arbejde til kl 7.54 i følge mødeplanen blev igår mødt af kollegaer fra hele hovedstadens lærerforeninger, der ved en støtteaktion delte flyers ud mod Ballerup Kommunes indførte mødeplaner.

Lærerprotest mod mødeplaner i Ballerup

Siden 1. august har lærerne i Ballerup arbejdet efter mødeplaner som konsekvens af nedbrudte forhandlinger mellem kommune og lærerforening. I går deltog lærere fra hele hovedstadsområdet i aktion mod mødeplanerne på tre skoler i Ballerup.

Publiceret Senest opdateret
Lærerne i hovedstadsområdet vil frem mod kongressen i Danmarks Lærerforening i uge 37 foretage endnu to støtteaktioner ud for skolerne i Ballerup, hhv. d. 7. og den 14.september.
Forældrene indgik gerne i dialog med lærerne om mødeplanernes konsekvens for deres børn trods det sørgelige budskab om flere aflyste timer og færre ekskursioner for eleverne. Flere efterspurgte et sted at markere deres opbakning til aktionen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Vi skylder forældrene i kommunen at fortælle, hvad konsekvensen af de rigide mødeplaner bliver," siger formand for Frederiksberg Kommunelærerforening Ane Søegaard, der ikke er tvivl om, at mødeplanerne vil have en negativ indflydelse på undervisningen pga. ringere forberedelsestid og mindre fleksibilitet for lærerne.

Omkring 60 lærere fra hele hovedstadsområdets lærerforeninger fordelte sig i går morges foran Grantofteskolen, Rosenlundskolen og Østerhøjskolen i Ballerup for at møde lærere og forældre med æbler, løbesedler og en dialog om mødeplanernes konsekvens.

Facebookgruppe mod mødeplaner

Lærerne ude fra blev positivt modtaget af forældre og skolens egne lærere, der var glade for kollegastøtten.

Ane Søegaard kan fortælle, at mange forældre ville vide, hvor man kunne trykke på en knap for at tilkendegive sin solidariske utilfredshed med mødeplanerne.

For at imødekomme den store opbakning ved aktionen vil Ane Søegaard nu oprette en Facebookgruppe mod besparelser og mødeplaner i Ballerup Kommune.