Debat
0   166

Kvælende velvilje

'Modersmålet for børn født og opvokset i Danmark kan alene være dansk . . .' skriver Svend-Erik Hermansen i Folkeskolen nummer 6. Udvalgsformanden fra Taastrup går varmt ind for integration, vel at mærke på hans meget snævre betingelser. Det er faktisk et overgreb på det sagesløse barn, hvis forældre med anden etnisk baggrund ikke taler dansk i hjemmet, mener Hermansen. Der er ingen plads til forståelse for andre modersmåls betydning.

Måske ville det hjælpe, hvis vi kiggede lidt på vores egne forhold. I Sydslesvig har vi i generationer haft et dansktalende mindretal. Disse 'etniske danskere' bor og lever i Tyskland og taler tysk. Alligevel bibeholder mange det danske sprog, taler det endda i hjemmene og sætter endog deres børn i børnehaver og skoler, hvor dansk er hovedsproget. Ingen sætter spørgsmålstegn ved dette, heller ikke ved at denne støtte til modersmålsundervisning og bevaring af en minoritetskultur koster de danske skatteydere over en 1 milliard kroner om året.

Artiklen fortsætter under banneret

Hermansen og Høje-Taastrup Byråd har uden tvivl de bedste hensigter om at integrere de tosprogede børn og behandle dem som ganske almindelige børn. Der er bare ét punkt, hvor disse børn ikke er helt almindelige. De taler ofte et andet sprog i hjemmet, og det bliver vi nødt til at respektere. Derfor handler det ikke om, 'at enkelte forskere og meningsdannere holder fast i kravet om evig modersmålsundervisning'. Det drejer sig om at tage udgangspunkt i børnenes virkelighed, at styrke deres identitet ved blandt andet at styrke deres modersmål og lade det blive en positiv tilgang til undervisningen i dansk. Et byråd kan ganske naturligt have et ønske om, at mennesker født og opvokset i landet taler mest muligt dansk. Men det kan aldrig blive et krav, og hvis man opstiller det som en forudsætning for en hurtig og vellykket integration, gør man både vold på virkeligheden og på menneskene.

Svend-Erik Hermansen afslutter sit debatindlæg med salutten: 'Vi har hverken tid eller plads til dansk som andetsprog i vores del af verden'. Nu er der vel ikke mange andre steder i verden, hvor det danske sprog spiller så magtfuld en rolle som lige netop hér. Men hvis man skulle formaste sig til at kaste et blik på USA, vil man dér opleve en tolerance og forståelse for modersmålets kolossale betydning, som udvalgsformanden kunne lære en del af.

Modersmålsundervisningen skal imidlertid forbedres og hænge sammen med den øvrige undervisning i skolen. Samtidig skal de tosprogede lærere indgå på en helt anden konstruktiv måde og integreres som ligeværdige lærere og rollemodeller for eleverne.

Det er både fint og rigtigt at stille krav også til danskkundskaber. Hermansen tilkendegiver, at diskussionen i virkeligheden handler om, hvordan man vil være borger i Danmark. Enig. Men han går helt galt i byen, når han og andre politikere på Vestegnen ikke vil erkende, at vejen til integration faktisk også går via modersmålsundervisning og dansk som andetsprog, og at privatlivets fred er en menneskerettighed, der også kunne tænkes at gælde for indvandrere.

Jan Trojaborg

formand for

Københavns Lærerforening og medlem af DLF's hovedstyrelse


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ