Formanden for Folketingets undervisningsudvalg, socialdemokraten Hans Peter Baadsgaard, langer i Ugebrevet Mandag Morgen hårdt ud efter efterskolernes 10.-klasser, fordi de er blevet for populære.

'Hvis en større og større del vælger en anden skoleform, mister vi folkeskolen. Så bliver den kun et tilbud for den halvdel af danskerne, der ikke har de økonomiske og sociale ressourcer til at vælge noget andet', siger han.

Hans Peter Baadsgaard er utilfreds med, at nogle efterskoler har udviklet sig til luksusefterskoler, der har råd til at bygge ridehal eller teatersal. Han er også utilfreds med, at efterskoleeleverne, på trods af at de får flere timer, klarer sig dårligere på ungdomsuddannelserne end elever fra folkeskolen.

Danmarks Statistik udgav for kort tid siden bogen 'Efterskolen hvad fører den til?', der viste, at antallet af elever i efterskolernes 10. klasse er mere end fordoblet i løbet af 1990'erne. Sidste skoleår gik 33 procent på efterskole. Hvis andelen er den samme de kommende år, hvor ungdomsårgangene bliver større, skal det offentlige af med 300 millioner kroner ekstra i år 2005, har Undervisningsministeriet beregnet. Men kommunerne sparer penge, når eleverne vælger at gå på efterskole, fordi staten betaler hovedparten af udgifterne. Det er således 20.000 kroner dyrere for en kommune at have en elev i sin egen 10. klasse end på en efterskole.

Hans Peter Baadsgaard mener, at det kan være et incitament til, at kommunerne ikke prioriterer deres egne 10.-klasser så højt.

Sophus Bang Nielsen fra Efterskolernes Sekretariat afviser kritikken.

'Folkeskolerne føler, at de er blevet udsultede i de senere år. Derfor kan jeg godt forstå, at de kigger skævt til naboerne. Men efterskolerne er udtryk for, at man ønsker at give befolkningen et frit skolevalg', siger han.

Sekretariatschefen erkender dog, at det er et problem, hvis efterskolerne bliver for dominerende og dermed bliver en erstatning for folkeskolens 10. klasse. j