"Vi er nået dertil, at hvis vi fortsætter i det spor, vi har nu, så kan vi ikke blive ved med at tale om fællesskabets skole. Vi kan ikke blive ved med at udleve de ambitioner, vi har".

Næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas lagde ud med en hård diagnose, da DLF havde inviteret til debat om fællesskabet skole på Folkemødet i Allinge. 

Hun havde mange eksempler på, hvilke greb skoleledere må ty til for at få skolernes økonomi til at hænge sammen: "I de sidste par år har vi måtte skrue op for lærernes arbejdstid. Det betyder mindre tid til forberedelse, mindre tid til de enkelte børn. Vi har måttet skrue ned for personalemøder, hvor vi taler om, hvordan vi laver den bedste skole og skrue ned på de resursepersoner der er på skolen".

Hun pegede på en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd som netop har vist, at næsten 40 pct. af landets skoler i 2007 havde en nogenlunde ligelig fordeling af elever fra alle indkomstgrupper fra høj til lav. 10 år senere er det blot 28 pct. af skolerne, der har en blandet elevsammensætning. Rapporten viser, at særligt i yderområderne og i en række kommuner nord for København er der få blandede skoler tilbage.

KL og DLF er klar, parat til Ny Start 

"Hvis de resursestærke vælger noget andet end folkeskolen, så står vi tilbage med nogle, der ikke bliver løftet. Så skal vi være stærkt bekymret for vores velfærd".

Send flere penge

Også formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo mener, at den fælles skole er udfordret, når så stor del af forældrene vælger folkeskolen fra.

"Det allerværste er, at ventelisten til friskoler er kæmpestor. Potentialet for elever, der vælge folkeskolen fra er endnu større. Det øjeblik vi kommer på den anden side, hvor vi ikke har befolkningens opbakning til folkeskolen, så går det rivende galt. Det har vi set i andre lande. Et svar er, at vi skal have flere lærere i folkeskolen. Vi bliver nødt til at kunne tale om det her", sagde Anders Bondo, og pegede på tre ting, som er nødvendige for at sikre en fælles folkeskole.

Det har rød blok sagt før valget: Penge til lærernes arbejdstid? 

"Vi skal have flere resurser, vi skal bruge de resurser, vi har på en bedre måde, og så skal vi kigge på de opgaver, man har proppet ned i skolen og se, om der er noget, der skal nedjusteres eller fjernes".

En anden pointe fra lærernes formand er, at politikerne i højere grad skal lade skolerne bestemme, hvad der er brug for, eksempelvis når det gælder udformningen af elevplaner eller hvorvidt lærerne skal på bestemte kurser.

Men det var socialdemokratisk borgmester i Herlev og formand for KL's Børne- og Ungeudvalg Thomas Gyldal ikke umiddelbart enig i.  

"Folkeskolen består ikke kun af de børn, der går der nu. Folkeskolen består ikke bare af de medarbejdere, der er der nu. Folkeskolen er generationers. Og de næste generationer, som kommer, fortjener også, at vi har skabt et fundament for en folkeskole", sagde Thomas Gyldal og understregede, at det er vigtigt at have respekt for både læreres, skolelederes, forvaltningers og politikeres bidrag til skolen. 

Han fremhævede også, at mange forældre er glade for folkeskolen, men at skolen er under pres.

"Vi har fællesskabets skole. Men det har vi ikke om tyve år, hvis vi træffer dumme beslutninger", sagde han og trak blandt andet kravet om minimumsnormeringer i daginstitutioner og ældrepleje frem. "Hvis vi får det, er der områder, som ikke har minimumsstandarder, der bliver ramt med en stor hammer. Jeg håber, vi kan se det i en fælles ramme, for de ting hænger sammen".

Ny start viser vej

Både Thomas Gyldal og Anders Bondo håber, at en ny regering er klar til at give skolerne en økonomisk håndsrækning. Og de tror på, at KL's og DLF's samarbejde om en Ny start for folkeskolen kan vise vejen, hvis regeringen kommer med pengene.  

Røde partier vil give lærerne penge med til næste års arbejdstidsforhandlinger 

"Vi skal have Christiansborg til at spille ind med en understøttelse af det. De skal ikke blande sig i løsningen, men de skal understøtte den.  Det er vi enige om, ik' Anders?", lød det fra Thomas Gyldal som fortsatte. "Vi spændte ben for os selv i 2013 - så Ny start skal være en ny vej videre".

Mellem de to herrer stod skoleledernes næstformand - og det var en strategisk placering, fortalte hun, for hun ærgrer sig over, at skolelederne ikke er inviteret med i det Ny start samarbejde, som blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne i 2018.

"Vi har også en central rolle i, at det her skal lykkes".