Rettighed går ikke i arv

Tredje- og fjerdegenerationsindvandrere har ikke ret til modersmålsundervisning efter gældende regler

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På Christiansborg, i kommunerne og i medierne er der i år blevet talt meget om, at kommunerne er tvunget til at tilbyde tredje- og fjerdegenerationsindvandrere modersmålsundervisning. Det er ikke tilfældet - retten til modersmålsundervisning går ikke i arv fra generation til generation, men er en rettighed for børn i hjem, hvor det umiddelbare talesprog er et andet end dansk, og hvor mindst en af forældrene er indvandret fra udlandet.

'Det vil sige, at man ikke kan forestille sig, at man i tredje og fjerde generation får modersmålsundervisning, da det jo af indlysende og definitoriske grunde er udelukket', sagde undervisningsminister Margrethe Vestager, da hun understregede de gældende regler ved en debat i Folketinget forleden. Det var en kommentar til Dansk Folkepartis forslag om afskaffelse af modersmålsundervisningen i den danske folkeskole.

Formand for undervisnings- og kulturudvalget i Høje-Taastrup Svend-Erik Hermansen, Socialdemokratiet, der har været en af initiativtagerne til debatten, siger til Folkeskolen: 'Vi er i gang med tredje og fjerde generation her i Høje-Taastrup. Når eksempelvis en ung 22-årig andengenerationsindvandrerkvinde, jeg kender, om kort tid bliver gift med en ung mand fra Konya-området i Tyrkiet og omkring ni måneder senere får et barn, så skal det barn have tilbudt modersmålsundervisning. Og godt og vel halvdelen af de, der får tilbudet, tager imod det. Vi kan se, at det ikke ændrer sig', siger Svend-Erik Hermansen, der har siddet i byrådet i Høje-Taastrup i 18 år. Han ser tilbudet om modersmålsundervisning til andengenerationsindvandrere som et forkert signal i forhold til en indsats for at integrere de nye danskere.

Misforståelsen om, at retten til modersmålsundervisning går i arv, gik trods undervisningsministerens gennemgang af reglerne videre i debatten i Folketinget. Men samtidig var der en åbning fra socialdemokratisk side over for de borgerlige partier. Uddannelsesordfører Hans Peter Baadsgaard fra Socialdemokratiet var klar til at drøfte en lempelse i kommunernes pligt til at tilbyde modersmålsundervisning, når blot én af forældrene er født i udlandet - men en afskaffelse af modersmålsundervisningen afviste han blankt. Dansk Folkepartis forslag fik støtte af Frihed 2000, Venstre og De Konservative og er nu sendt til udvalgsbehandling.

Powered by Labrador CMS