0   251

Fælles almenviden giver lige muligheder

Den amerikanske uddannelsesteoretiker Eric Donald Hirsch mener, at skolens hovedopgave er at formidle en betydelig mængde specifik viden

Når han skal præsentere det videnskabelige fundament, fremdrager han navne som Thomas Jefferson og Antonio Gramsci. Men i virkeligheden er hans analyse såre banal, erkender den amerikanske uddannelsesteoretiker Eric Donald Hirsch, Jr.

Formålet med offentlig grundskoleundervisning i et demokrati er at give alle lige uddannelsesmæssige muligheder. Det medfører ifølge Hirsch, at grundlaget bør være en kerne af specifik viden, som er fælles, og som alle derfor bør have del i.

Artiklen fortsætter under banneret

Denne basale viden er ingen garanti for et lykkeligt liv, men den er typisk en nødvendig forudsætning. Børn fra hjem med boglige traditioner og intellektuel kapacitet kan bedst kompensere, hvis skolen forsømmer opgaven med at give eleverne bred almenviden. Men kløften mellem dem og børn fra lavere socialgrupper uddybes. Og det er ikke retfærdigt, mener Hirsch, som er professor i engelsk sprog og litteratur ved University of Virginia.

Hans teori er møntet på et samfund som det amerikanske med stor social spredning og kulturel mangfoldighed. Efterhånden som det homogene Nordeuropa bliver multikulturelt, kan Hirschs tanker også få relevans uden for USA.

E.D. Hirschs fremlagde oprindelig sin teori i bestselleren 'Cultural Literacy' (1987), som han blandt andet fulgte op med bogen 'The Schools We Need' (1996). Han er samtidig initiativtager til en uddannelsesorganisation, Core Knowledge Foundation, der søger at sprede budskabet om behovet for en solid, specifik og fælles viden i skolen.

Han noterer med tilfredshed, at amerikanske skoleadministratorer og politikere er ved at blive lydhøre i takt med, at USA placerer sig stadig dårligere i internationale sammenligninger i blandt andet læsning, matematik og naturfag.

'Det eneste ideologiske element består i at sætte hensynet til den sociale retfærdighed øverst. Resten er ren teknik', bedyrer Hirsch, der betegner sig selv som politisk liberal og uddannelsesmæssig konservativ. I den amerikanske uddannelsesdebat står han med sin teori i modsætning til blandt andre Harvard University-professoren Howard Gardner, som er fortaler for dybde frem for bredde i undervisningen (se Folkeskolen nummer 33/1999 og denne uges 'bagsmæk').

Folkeskolen møder Hirsch i hans hjem i byen i Charlottesville i Virginia. Staten ligger syd for den såkaldte Mason og Dixon-linje, som skilte amerikanske nord- og sydstater under borgerkrigen i 1860'erne. Slaveriets ophævelse var et af stridsemnerne.

'Jeg kunne se her i Virginia, at mange sorte ikke havde den fornødne viden. Når man er vokset op i Syden, har man en skyldfølelse i forhold til forskelsbehandlingen', siger Hirsch, når han skal forklare, hvad der driver ham i arbejdet med uddannelsesreform.

Det, der tages for givet

Men hvem skal definere, hvad den brede almenviden er?

'Det er den viden, som det bliver taget for givet, at samfundsborgere i USA har. Jeg kunne aldrig drømme om som enkeltperson at sige, præcis hvad amerikanske elever skal lære. Det må komme an på en sociolingvistisk beskrivelse af, hvad der er nødvendigt for at kunne læse, tale og lytte på en deltagende måde. Det er det, de understimulerede børn ikke besidder, mens resten gør. Når man ikke råder over denne almenviden, skal man hele tiden tilbage til udgangspunktet og kommer aldrig nogen steder', siger Hirsch.

'Evnen til at lære noget nyt afhænger af, om det nye kan forbindes med noget velkendt. Hvis læreprocessen i et klasseværelse skal foregå støt og effektivt, må eleverne så vidt muligt følges ad, hvad angår mængden af fælles referencepunkter'.

Hirschs følgeslutning er, at der skal være generelle, krævende og uhyre detaljerede læseplaner (I USA er der ingen landsdækkende læseplaner). Planerne skal foreskrive en sekventiel undervisning - det vil sige, at der er en vis rækkefølge i emnerne og problemstillingerne, der introduceres.

En rækkefølge er også vigtig, fordi det hyppigst er lavindkomstfamilier og deres børn, der flytter for at få nyt job. Mobiliteten er høj i USA - og vil formentlig også stige i et integreret Europa. Flytning betyder skoleskift. Her kan den generelle læseplan bidrage til at mindske chokket for den omplantede elev.

Hirsch gentager flere gange, at der intet dybsindigt er ved hans uddannelsesteori. Den er logisk, og al forskning understøtter den, mener han.

'Der er en smuk vekselvirkning mellem sammenhængende vidensundervisning og elevernes kunnen'.

Romantisk tradition råder

Problemet er, at hans anskuelsesmåde ikke har haft overhånd i amerikanske skoler de seneste årtier. Derimod har den romansk-progressive tradition rådet, fastholder E.D. Hirsch, selv om det kan være svært for en dansk iagttager at nå frem til samme konklusion. Set med danske øjne er undervisningen i USA nemlig mere faktabaseret og programmeret end i Danmark.

'Den romantiske filosofi tilsiger at lære eleverne noget, efterhånden som det føles påtrængende. Man gør, hvad der falder naturligt. Det er det letteste for alle. Og den menneskelige natur vil gerne slippe så nemt om ved det som muligt. Det kaldes i psykologien princippet om den mindste indsats', siger Hirsch med et skævt smil.

Men romantikkens ligegyldighed over for specifik viden har næsten ophævet resultaterne i USA af 'busing' - det vil sige den racemæssige integration af eleverne i skolen - og af borgerrettighedsbevægelsens fortjenester i øvrigt, mener han.

'Det er ikke, fordi jeg har specielt varme følelser over for ideen om skrappe krav', fastslår Hirsch. Når han alligevel støtter den, skyldes det, at det sociale pres angiveligt virker. Og at det i øvrigt er fejlagtigt at tro, at der ikke hører smerte til en læreproces foruden lyst og nydelse. De ikke-boglige elever bliver hårdest ramt, hvis der på grund af misforstået hensyntagen holdes viden tilbage for dem.

Bredde før dybde

E.D. Hirsch erklærer sig lodret uenig i argumentet om, at fordi mængden af viden i en informationstidsalder nærmest vokser eksplosivt, er det omsonst med bred almenviden, og at det skulle være bedre at fokusere på få emner, bruge forskerens metode og grave sig ned i disse emner. Det en den teori, blandt andre Howard Gardner fremfører. Gardner siger, at denne fremgangsmåde giver eleverne en forståelse.

'Hele ideen om, at blot ved at gå i dybden kan man få en generel kunnen, er falsk. Der skal en basisviden til. Og hvordan får man en bred almenviden på anden måde end ved at lære den? Det er sandt nok, at der findes nørdviden, som ikke kan overføres til andre situationer. Men det er også et faktum, at tilegnelsen af ren og skær information er den vigtigste enkeltfaktor, når det gælder om at opnå en bred kunnen. Selvfølgelig skal eleverne have redskaberne til at søge viden, men det tager ikke lang tid at lære teknikken til at surfe på Internettet. De børn, der har en bred viden, kan bruge Nettet mere intelligent og effektivt end de uvidende. De ved, hvor de skal lede, og kan først og fremmest sætte oplysningerne ind i en sammenhæng'.

'Der findes en kerne af pålidelig viden, som ikke ændrer sig meget over tid, og som er god at bruge at orientere sig i det åndelige landskab med', siger han.

Spændetrøje eller frigørende

Fremhævelsen af vidensundervisningen og de detaljerede læseplaner kan synes som en spændetrøje for lærerne i Hirschs skolemodel?

'Hvis lærerne er vant til helt frit at tilrettelægge indholdet i undervisningen, vil det føles som fascistisk tvang at skulle følge en læseplan. For andre lærere vil det virke frigørende og rimeligt, at politikere træffer beslutningen om, hvilken kerne af viden det er nødvendigt at undervise i, og hvad der bare er ønskeligt'.

'En mere præcis læseplan fremmer også samarbejdet mellem lærerne. De kan i højere grad koncentrere sig om pædagogikken'.

'Jeg har kun defineret indholdet, ikke fremgangsmåden. Der kan være gode grunde til at bruge forskellig pædagogik over for forskellige elever', siger han og er således åben over for Gardners metodevalg.

At formidle bred almenviden er vigtigere end undervisningsmetoden, fastslår han og tilføjer, at forskning viser, at lærerstyret undervisning er det mest effektive over for børn fra ikke-boglige hjem frem for den progressive traditions anbefaling af elevcentreret undervisning.

Han pointerer, at i Core Knowledge-skolerne dækker læseplanen kun halvdelen af undervisningstiden. Der er stadig frit spillerum for lærerne i 50 procent af tiden. Han understreger også, at grundlaget med fælles viden kun gælder frem til 7.-8. klasse.

Plads til refleksion

'Der er ikke noget fabrikspræg over skoler, der praktiserer teorien om bred almenviden. Der er stadig respekt for det individuelle. Der er plads til at strejfe uden for rammerne. Den basale viden giver eleverne forudsætningerne for at følge deres nysgerrighed', siger Hirsch.

Men hvad med kritisk tænkning da?

Man kan ikke undervise i kritisk tænkning, mener han.

'Men hvis eleverne bliver meget vidende, er der større sandsynlighed for, at de vil forholde sig kritisk til de selvsamme informationer'.

Han tilføjer, at skolen selvfølgelig også har en socialiserende opgave. Det aspekt har han blot ikke koncentreret sig om i udformningen af sin teori.

Hirsch er tilhænger af test og afsluttende prøver i grundskolen. Prøverne kan bruges til at overvåge elevernes fremskridt i tilegnelsen af kunnen. Lærerne kan også anvende dem til at sikre sig, at undervisningen har den ønskede effekt.

Da Folkeskolen besøger ham, er han netop i færd med at skrive en videnskabelig artikel om spørgsmålet om test. Han finder det afgørende, at de er så enkle og objektive som muligt. De skal kun fastslå, om en elev ved dette eller hint - eller ej.

'Sluttede den amerikanske borgerkrig i 1787, 1830, 1865 eller 1880? Sådan kan et spørgsmål lyde. Selv eleven, der har en fornemmelse af det rigtige årstal, vil ikke være i tvivl om svaret'.

Derimod er han tøvende over for test, hvor eleverne mere nuanceret skal kunne demonstrere deres kunnen. Det øger risikoen for fejlvurderinger, og at der begås noget uretfærdigt. Den slags kan læreren bruge i årets løb, hvor de ikke tæller med i det endelige vidnesbyrd.

Læren for Danmark

Hvad kan Danmark, der på mange måder er forskelligt fra USA, lære af Hirsch-teorien om bred almenviden?

'Hvis det danske uddannelsessystem ikke er i stykker, er der umiddelbart ingen grund til at reparere det. Men når I ikke ligger i spidsen i internationale sammenligninger, kan I ikke tillade jer at være romantikere', siger Hirsch med henvisning til de danske placeringer i læsning, matematik og naturfag i de nyeste undersøgelser.

'Det er godt at vide, at der er en fare, der lurer. I kan ikke overlade uddannelsen til den naturlige udvikling', siger han. Indvandringen og den øgede mobilitet stiller også nye krav.

'Hvis Danmark står over for et problem med standarden, må I vende tilbage til det oprindelige princip i et demokrati om at sikre alle en lige og solid grundlæggende viden', siger E.D. Hirsch.-Regner Hansen er freelancejournalist

Information om Core Knowledge-læseplaner

Core Knowledge Foundation

E.D. Hirsch, Jr. dannede i 1986 en privat organisation, hvis navn nu er Core Knowledge Foundation. Den bygger på hans teori om bred almenviden som grundskolens nødvendige fundament.

Organisationen udarbejder detaljerede læseplaner med tilhørende undervisningsmateriale, holder kurser for lærere og vejleder det hastigt voksende antal Core Knowledge-skoler i USA. Der er nu henved 1.000 af slagsen.

Enhver regering degenererer, når den overlades til folkets herskere alene. Kun folket er derfor dens ikke sikre holdepunkt. Og for at de skal være sikre, bør deres kunnen forbedres til en vis grad

Thomas Jefferson

om nødvendigheden af

at sprede videnDet mest paradoksale ved det hele er, at denne nye type skole fremstilles som demokratisk, mens den i virkeligheden ikke alene vil resultere i en cementering af sociale forskelle, men krystallisere dem i kinesiske kompleksiteter

Antonio Gramsci

om den romantiske skole med hovedvægt på 'naturlig' læring


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet