Husker du børneudsendelsen ”Flid, fedt og snyd” tilbage i 80´erne, som handlede om, hvordan man får bedre karakterer, end man har gjort sig fortjent til? Den kom jeg til at tænke på, da vi modtog karaktererne fra danskeksamen. De udløste – som altid – en masse undring, fordi vi dansklærere jo ikke selv har haft adgang til at læse stilene og derfor ikke ved, hvorfor karaktererne fordeler sig, som de gør. Det er censor alene, som giver karakteren.

Der er fx nogle enkelte elever (ud af de 85 på årgangen), som har fået en overraskende god karakter. Det fik mig til at tænke på sidste år, hvor jeg gik eksamensvagt og stod bag en elev, som havde fundet en kilde, som han ville bruge. Det gjorde han ved at memorere et lille stykke tekst, skrive 3-4 ord i sit worddokument, memorere den næste halve sætning og skrive det ind. Ord efter ord, sætning efter sætning arbejdede han sig tålmodigt gennem hele teksten. Han havde tydeligvis lært, at man ikke må copy-paste. Det smarte var naturligvis, at han sikkert ikke kunne gøre det fejlfrit, og teksten dermed virkede autentisk. Jeg har selv lige haft en elev, som havde ophøjet copy-pasting til en kunstart. Han kunne flette flere forskellige kilder sammen som et andet puslespil, så det lød godt og (næsten) kunne snyde mig. Jeg brugte altid en del tid på at lave googlesøgninger på hans formuleringer for at opklare omfanget.

Censor kender jo ikke eleverne - og det er ligesom også hele pointen i at vurdere neutralt - så de kan jo heller ikke spotte de elever, som pludselig skriver med mistænkelig ynde. Her savner man dansklærerens input, for de altså sidder inde med en meget nyttig baggrundsviden. Det er måske ikke verdens største problem, at en svag elev får en enkelt god karakter til eksamen, men det er måske et problem, at de finder ud af, at det lønner sig at snyde. Man kan jo nok også være rimeligt sikker på, at de efterfølgende vil prale med det og give andre elever mod på at prøve. Nu kan man jo heller vide, om Gud i sin barmhjertighed har sendt Wendy ned til for at drysse lidt guddommelig visdom ud over dem. Eller måske har de bare præsteret meget bedre, fordi de for en gangs skyld (for første gang nogensinde måske) har siddet koncentreret på deres r..  i flere timer uden adgang til Netflex! Men uanset hvad, så kunne det måske være en fordel, hvis man kunne aflevere digitalt, så afleveringen kunne køres gennem et snyde-detektor program. Man kunne også helt lavpraktisk fjerne adgangen til internet (selvom det måske virker lidt gammeldags, nu hvor vi efterhånden har vænnet os til det). Eller også kunne man genoptage traditionen med at læreren også læser stilene igennem.

Fordelen ved at lade læreren læse sine elevers stile igennem er, at man kan få sparring med censor omkring vurderingen. Det er selvfølgelig tidskrævende for censor, men uhyre givtigt for læreren. Censor er det tætteste vi kommer en ekspert i karaktergivning, nu da kurser efterhånden er blevet en uhørt sjældenhed. Vurderingen af skriftligt dansk er en temmelig subjektiv affære, for selv om der er lavet en beskrivelse af de forskellige parametre (fx grammatik, layout, forståelse af opgaven, sprog osv.), så er det jo i bund og grund op til den enkelte lærer at vurdere, om indsatsen er tilstrækkelig (02), jævn (4) eller god (7). Så jeg ville da med glæde bruge en halv times tid på at høre, hvordan eksperten vurderer stilene. Jo skarpere vi selv er, jo bedre harmonerer vores karaktergivning også med virkeligheden til daglig, og jo lettere kan alle parter også acceptere en lav karakter. Jeg har i hvert fald brug for en afklaring på nogen af de lave karakterer. 

Den sidste tvivl omkring karaktergivningen handler om, at vi jo godt ved, at censor er underlagt helt umenneskelige arbejdsforhold. Hundredvis af stile skal rettes indenfor ganske kort tid. Hvis det var mig, ville min hjerne nedsmelte efter 40 stile og det ville kræve livstruende mængder kaffe og chokolade lagt ind med drop at overleve de sidste afleveringer. Resultaterne ville nok foreligge hen omkring jul eller sådan noget! Det er vel menneskeligt at tænke, at censor kunne tage fejl - alene af den grund at man helt sikkert ikke selv ville være i stand til at løfte opgaven. To par øjne ser altid bedre end et. 

Flid er altid en god egenskab, og man ser jo gerne, at de flittige elever også præmieres til slut. Fedteri er også altid godt til daglig, men næppe givtigt til skriftlig eksamen. Snyd skulle jo helst ikke forekomme, men nogle gange kan man nu godt tænke, om det hele nu også gik helt retfærdigt til. Her tænker jeg ikke på, om eleverne kan slippe afsted med noget copy-pasting, men at systemet har indbygget mulighed for uretmæssig karaktergivning, og at det er et problem, hvis lærerne ikke stoler på både de gode og dårlige karakterer.