Historie
0   4

Vind en bog: Sådan arbejder du med 'tid' i historiefaget

Tal om tid og få klassen til at reflektere over deres historiebevidsthed. Henrik Smedegaard Larsen har skrevet en bog om, hvordan gør. Folkeskolen.dk’s faglige netværk for historielærere udlodder tre eksemplarer blandt læserne.

"Jeg overhørte engang min søn og min far tale sammen om gamle dage, nærmere bestemt min fars barndom. Han fortalte den undrende otte-årige, at de ikke havde computere. Min søn spurgte om de så heller ikke havde Facebook eller Youtube, hvilket hans morfar bekræftede. Med en blanding af vantro og medlidenhed i stemmen spurgte min søn: 'Men I havde da ting af metal, ikke?'"

Ja, kronologi er ikke så let, slet ikke når man selv er relativt ny i denne verden. Det er en af grundene til, at cand.pæd. i historie og samfundsfag Henrik Smedegaard Larsen har skrevet hæftet 'Tid og kronologi - Hvordan arbejder man med tid, kronologi og perioder i folkeskolens historieundervisning?', som er udkommet for kort tid siden. Hæftet er målrettet lærerstuderende, historielærere i folkeskolen og andre med interesse for historiedidaktik.

Artiklen fortsætter under banneret

 "Umiddelbart kan det virke ukompliceret at arbejde med tid, men når man så dykker ned i det, så er det faktisk ret indviklet", siger Henrik Smedegaard Larsen til folkeskolen.dk/historieogsamfundsfag

"Læremidler, som ofte er kronologisk opbygget, formidler tit en forståelse af, at når man går langt nok tilbage, så var tingene simple og jo tættere vi kommer på nutiden, jo mere komplicerede bliver de. Men sådan er det ikke, og det betyder nogle gange, at eleverne ikke har en chance for at forstå det, de bliver præsenteret for. Det giver for eksempel ingen mening at præsentere 3.-klasses elever for det politiske system i Rom. Hvorimod det vil give god mening i 8.-9. klasse".

Refleksion over tid som begreb

Et af Henrik Smedegaard Larsens mål med bogen er at inspirere historielærerne til at reflektere over begrebet tid sammen med deres elever.

"Man kan via øvelser sammen med sine elever kigge på billeder af for eksempel bygninger eller skibe eller mennesker i forskellige tidsaldre, så man får en fornemmelse af, at tingere ændrer sig. Og så kan man jo tale sammen om, hvorvidt der ændrer sig til bedre eller det værre eller om det kører i ring. Så får man reflekteret over, hvordan man selv ser på 'tid' og kan prøve at forholde sig kritisk til det også", forslår han.

Henrik Smedegaard Larsen er til daglig underviser på læreruddannelsen i Skive og her har han ladet sine studerende afprøve tilgangen i deres praktikforløb. Det har været en stor succes, mener han.

 "Det studerende lytter til eleverne, når de laver de her øvelser. Hvor har det deres viden fra, og hvilke refleksioner gør de sig, når de ser et billede af Forum Romanum og et vikingelanghus, som er 1000 år yngre? Hvad gør de sig af tanker om udvikling, når de ser sådan nogle ting? Det kommer der spændende diskussioner ud af. Så bliver faget ikke bare tørre fakta, men også noget, man kan debattere".

Opgør med 'Sådan er det bare'

Tre øvelser du kan lave med dine elever om tid og kronologi

 1)      Brug en lektion til at diskutere hvad 'nutid' egentlig er. Er det dette sekund? Dette år eller årti? Hele din levetid? Huske at diskussionen skal gøre jer klogere, ikke nødvendigvis føre til et entydigt svar.

2)      Gå en tur med eleverne i lokalområdet og kig på bygninger fra forskellige tidsperioder. Tal om hvilke er ældst og yngst og hvordan man kan vide det.

3)      Begreber som 'middelalder' og 'oplysningstid' er noget, eftertiden har fundet på at kalde en bestemt periode. Hvad tror dine elever, vores tid vil blive kaldt i fremtiden?

Henrik Smedegaard Larsen mener, det vigtigt at eleverne får en fornemmelse for tid og kronologi, som er med til at udfordre deres verdensforståelse.

"Vi er jo sovset ind i 'tid', og vi har en ide om at tiden er noget, der nærmest er naturgivet. Når vi taler om hvordan vi organiserer vores tid i for eksempel uger og måneder, som er en cirkulær tidsforståelse, og årstal, som er noget fortløbende, så har det nogen konsekvenser for hvordan vi oplever verden" mener han.

"Det er også væsentligt, at vi er blevet enige om at opfatte og organisere tid ens over det meste af verden, hvor 'tid' tidligere har været noget lokalt. Det er nogle store ændringer, hvor det i dag føles som noget naturligt, men det er resultatet af menneskelige beslutninger, for eksempel taget i forbindelse med udbygning af jernbanenettet og postdiligencen - så skulle tiden 'harmoniseres', for nu at bruge et moderne udtryk. Det er ikke noget vi tænker så dybt over i dag, men når man arbejder med det, arbejder man faktisk også med elevernes historiebevidstheder."

Lodtrækningen om de tre bøger finder sted blandt de tilmeldte til folkeskolen.dk's netværk Historie og samfundsfag


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
6.618 andre er allerede tilmeldt