Blog
0   30

5 gode råd til nye lærere

Abonner på nyt om Velkommen til virkeligheden i dit personlige nyhedsbrev.


5 ting man skal huske, når man er en helt ny og grøn lærer, eller når man skal tage imod en helt ny og grøn lærer.

Kære lærerstuderende. Kære nye lærer. Kære lærer.

Artiklen fortsætter under banneret

Her kommer vores 5 bedste råd til dig, der er ny lærer. De er også lidt til dig, der måske ikke er ny lærer, men som stadig føler dig lidt ny. Det er også lidt til dig, der er garvet og som skal tage godt imod en nyuddannet kollega.

Vi håber, I kan bruge dem.

1. SÆT FORVENTNINGERNE NED

Lad os gøre det klart med det samme. Du får på ingen måde tid til at lave ligeså fagligt velfunderede og velovervejede undervisningsplaner, som du har været vant til efter 4 år på Læreruddannelsen. Drop at tænke over Klafki, Illeris og Løgstrup, mens du laver undervisningsplaner med mål, aktiviteter og indhold. Men drop dem ikke helt. Hav dem lige i baghovedet, men lad være med at slå dig selv i hovedet over, at du ikke når at tænke alt både praktisk og teoretisk igennem. For det hørte Læreruddannelsen og praktikperioden til, hvor du var i gruppe med 2 andre, og hvor I skulle deles om at undervise cirka 12 lektioner om ugen. Nu er du alene om at planlægge og gennemføre cirka 25 lektioner (alt efter hvor du arbejder). Tænk på det, når du går i panik eller møder uforberedt op (det kommer til at ske).

2. SPØRG DINE KOLLEGAER

Hele tiden. Spørg, spørg, spørg. Vær ikke bange for at spørge om hjælp. Hvis ikke dine kollegaer spørger dig, om du har brug for hjælp, så spørg dem. De vil gerne hjælpe, men de glemmer nogle gange at spørge, fordi de har glemt, hvordan det er at være ny (det glemmer man faktisk hurtigt). Det er okay, hvis du ikke ved, hvilken bog du skal vælge i dansk, så spørg din garvede danskkollega. Hvis der er papirstop i kopimaskinen, så spørg en kollega (du skal ikke bare gå fra maskinen og lade som om det ikke var dig!). Dine kollegaer bliver din bedste støtte fra nu af og hver eneste dag fremover. Dem du kan søge hjælp og sparring hos. Dem du skal kigge på mange timer om dagen og samarbejde med. Dem der samler dig op hjælper dig. Husk det.

3. GIV DIG TID OG TAG DET ROLIGT

Det er lidt ligesom dengang, du tog kørekort. Du har en forestilling om, hvad det vil sige, og du har øvet dig med din kørelærer ved siden af. Nu skal du stå på egne ben. Når alle eleverne har brug for hjælp på en gang i 3.a, og du står alene, og alle siger dit navn og har hånden oppe, så giv dig tid. Du opbygger et ”lydfilter” med tiden. Giv dig tid til at hjælpe den enkelte elev. De andre kan godt vente imens. Elever har godt af at vente. Så bliver de tålmodige. Forhåbentlig.

4. FOKUSER PÅ DET DER FUNGERER

Væn dig til at skrive 3 positive ting ned fra din arbejdsdag. Eller del dem med en kollega. Hver dag. Væn dig til at fokusere på det, der fungerede i løbet af dagen. Det er en god øvelse, og det er sundt. For det er ikke alting, der fungerer, og sådan bliver det aldrig, når man arbejder som lærer. Derfor skal man finde energi i det, der går godt. På Læreruddannelsen blev vi vænnet til at evaluere og nytænke sin undervisning. Du drukner, hvis du tænker, det kommer til at ske i praksis. Nok er nok. Alt med måde. Du kan ikke forberede dig på alt. Det er godt nok, det du gør!

5. PAS GODT PÅ DIG SELV

Du har søgt og sagt ja til et job som lærer. Hvis du spørger os, er det verdens bedste, fedeste, mest spændende og udfordrende job. Men det er også utaknemligt på mange måder. For som lærer kan man altid gøre det lige en tand bedre. Du kan altid gøre lidt mere eller lidt bedre. Tænke tingene lidt bedre igennem, rette kontaktbogsnoten igennem, læse teksten til historietimen i morgen igennem igen, lave nogle bedre spørgsmål eller differentiere undervisningen lidt bedre. Helt konkret foreslår vi dig, at du tager en middagslur (ikke i arbejdstiden) men når du kommer hjem. Måske kommer det helt af sig selv. Det er godt for dig med en lur. Du bliver et bedre menneske, en bedre kollega og lærer af det. Det er faktisk også helt normalt, at man falder i søvn før klokken 21 det første år af sit lærerliv….

Tillykke med dit nye job og velkommen til et praksischok. Velkommen til virkeligheden.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
76 andre er allerede tilmeldt
Blog om lærerstuderende

Har du, eller nogen du kender, lyst til at blogge om lærerstudiet?

Vi vil meget gerne have bloggere på netværket Lærerstuderende, som vil dele ud af erfaringer, gode ideer og holdninger.

Søg om at få en blog, så kontakter vi dig hurtigst muligt til en uforpligtende snak.

Søg om at få en blog her