Undervisere afløses af 14-dages-blad og net

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dette blad er næstsidste udgave af Undervisere. Til oktober skal læserne vænne sig til, at der igen kun udkommer et blad med titlen: Folkeskolen - fagblad for undervisere. Og at det udkommer 22 gange om året, cirka hveranden uge.

Ambitionen er til gengæld tårnhøj. »Uundværlig for undervisere«, lyder det slogan, som redaktionen har valgt.

Store ambitioner er der også på nettet, folkeskolen.dk, som bliver mere overskueligt med et lækkert design til både pc og smartphone.

Der bliver bedre plads til at deltage og følge med i de mange blogs, meninger og debatindlæg. Debatten på folkeskolen.dk er vokset voldsomt i det seneste år. Alene i september var der 195 fagligt interessante og relevante debatindlæg.

Mange mindre grupper vil kunne bruge de nye små undersites, hvor der kommer fag-faglige nyheder, og hvor faggruppen selv kan bidrage.

Den nye model for medierne vedtog Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse på sit møde i december. At navnet Folkeskolen - fagblad for undervisere er valgt fremadrettet, skyldes, at navnet er kendt af langt flest medlemmer. Folkeskolen er udkommet siden 1883.

Bladet er og har været en stor succes. Bladet har omkring 200.000 læsere hver uge - det er lidt mere end to læsere til hvert eneste blad. Men medievanerne ændrer sig, og de seneste læserundersøgelser viser, at stadig flere ønsker, at bladet kun udkommer hver anden uge - og så til gengæld som kvalitetsmagasin med mindst 60 siders varieret indhold.

Læsertallene på folkeskolen.dk og på de øvrige digitale medier stiger og er nu oppe på godt 160.000 besøg og næsten en halv million sidevisninger om måneden.

Indtægterne fra stillingsannoncer er faldet voldsomt. Til gengæld er indtjeningen fra andre typer annoncer svagt stigende, ligesom der også kommer indtægter fra annoncer på nettet.

I 2010 tjente Folkeskolen og de tilhørende netmedier 22 millioner. Udgiftssiden var cirka 13 millioner større. Det betyder, at bladet koster DLF 150 kroner om året per medlem. Det er især tryk og porto, som koster.

Det er den digitale udvikling, som slår igennem på DLF's medier, og det, der spares på papir og porto, skal til gengæld bruges på bedre kvalitet og nye medieformer. |