Efteruddannelse som OK-krav

For at sikre lærernes efteruddannelse skal det være et overenskomstkrav, mener formand for overenskomstudvalget i DLF

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efteruddannelsesniveauet er faldet de senere år, konstaterer Gordon Ørskov Madsen, der er formand for overenskomstudvalget i DLF. Derfor er det vigtigt at få efteruddannelse ind som overenskomstkrav.

»Vores mål er at få afsat midler i overenskomsten til efteruddannelse. Det er vi ikke kommet igennem med endnu, men fordelen vil være, at lærerne dermed får efteruddannelse. Det, der er med i denne overenskomst, er, at den enkelte lærer skal have udarbejdet en uddannelsesplan. Den skal tage udgangspunkt i de fag, den enkelte lærer underviser i lige nu, og det, læreren skal undervise i. Vi skal have kortlagt den enkeltes behov for efteruddannelse. Det er ret afgørende«, siger Gordon Ørskov Madsen.

Han underkender ikke behovet for fælles efteruddannelse i for eksempel inklusion på en skole, for det er et stort behov, og det bliver endnu større, men han mener, at man ikke må glemme fagene. For det er lærerens evne til at bruge de fagdidaktiske redskaber, der er helt afgørende for, hvad eleverne lærer.

»Jeg kan ikke se nogen ulemper i at få lærernes efteruddannelse ind som overenskomstkrav. Vi skal bare sørge for, at lærerne ikke mister lønmidler. Lønudviklingen skal sikres«, siger Gordon Ørskov Madsen.

»Vores intention er, at vi starter med at flytte de kommunale midler ind i overenskomsten. Vi vil ikke betale for dét, som kommunerne nu betaler, men vi vil gerne putte oveni. Jeg tror, det er sandsynligt, fordi der er så stort et efteruddannelsesbehov hos lærerne. Alle eksperter og de politiske partier peger på det«.

Han peger på, at erfaringsmæssigt hænger uddannelsesniveau og lønniveau sammen.

»Jeg tror, efteruddannelse bliver et overenskomstkrav, når vi ser nogle år frem. Der er nogle få, der tror, vi kan miste løn på det, og nogle mener, at det er en arbejdsgiveropgave at efteruddanne lærere. Det er vi ikke uenige i, men vi må konstatere, at efteruddannelsesniveauet er faldet de senere år. Konsekvenserne er, at færre får efteruddannelse, og flere lærere bruger deres fritid på efteruddannelse. Det kan vi ikke holde til. Lærerne betaler i forvejen, så jeg vil hellere have ordnede forhold og have efteruddannelse med ind i overenskomsten«, siger Gordon Ørskov Madsen. |