Ved Margit Schaleck

For 50 år siden

Ved undervisningsminister

Hartvig Frischs død

Fra den dag i november 1947, hvor Hartvig Frisch indtrådte i ministeriet Hedtoft som undervisningsminister, fik han forbindelse med folkeskolen. Han lagde ikke selv skjul på, at det var nyt land for ham. Han kendte den hverken som elev eller som lærer og havde heller ikke på anden måde været i intim forbindelse med den. Men han kunne ikke lide, at andre sagde det.

Hartvig Frisch var en af dansk kulturlivs fremstående personligheder, og han var det helt på sin egen måde, en blændende begavelse, en mand fuld af temperament, dirrende af utålmodighed efter at udrette noget, en modstander af udflydende og udglattende talemåder, selv altid skarp, klar og præcis.

Allerede i foråret 1948 viste han sig som den raske handlings mand, da han bebudede, at retskrivningsreformen, overgangen fra de store til de små bogstaver, kunne gennemføres rent administrativt. Det kom som et chok for mange, og det viste sig, at rigsdagen nok ville snakke lidt med.

Folkeskolen nummer 7

februar 1950

For 25 år siden

Skal skolebøgerne skrives i fritiden?

Rådmand Thorkild Simonsen, Århus, har slået til lyd for, at kvalificerede lærere skulle kunne få et års tjenestefrihed til at skrive gode skolebøger i. Til det siger seminarierektor og anmelder Henry Holm blandt andet: 'Der er behov for, at forlagene går ind i et samarbejde med Danmarks Lærerhøjskole og Danmarks Lærerforening med det formål at tilbyde unge talenter nogle kurser, hvor de kan lære, hvordan de skal bearbejde deres ideer og manuskripter, så de bliver udmøntet i grundbøger, AV-materialer, arbejdshæfter og andet supplerende materiale. Her er en opgave, som burde tages op i forlængelse af folkeskolereformen, så vi kan få tilstrækkeligt fleksible undervisningsmaterialer, der svarer til en skole i bestandig udvikling.'

Folkeskolen nummer 6

februar 1975