Efteruddannelse
0   210

Farvel til individuel efteruddannelse

Det kan have negative konsekvenser for elevernes faglige udbytte og lærernes motivation, når fælleskurser i tidens emner erstatter den fagfaglige efteruddannelse

Lærernes indflydelse på, hvordan de bliver efteruddannet, er ved at forsvinde. Hvor det blot for få år siden var den enkelte lærer, der tog initiativ til sin efteruddannelse og havde stor indflydelse på, hvad den skulle handle om, er det i dag kommunen eller skolen, der bestemmer.

Artiklen fortsætter under banneret

Det viser en rundringning til de største udbydere af efteruddannelse, som magasinet Undervisere har foretaget.

Samtlige University Colleges og professionshøjskoler inden for det pædagogiske område - på nær en - melder, at omfanget af individuel efteruddannelse daler kraftigt, samtidig med at der er vækst i kollektiv efteruddannelse rekvireret af kommuner og skoler.

»Der sker store forandringer«, siger afdelingsleder Ellen Grøn, University College Lillebælt

»Vi har lige så travlt som før, men sammenlignet med situationen for blot to år siden er der næsten ingen efterspørgsel efter klassiske, individuelle kurser. Til gengæld er der stor efterspørgsel efter fællesforløb for hele skoler, især med fokus på skolekultur og inklusion.

Arbejdsgiverne bruger efteruddannelse som et redskab til at nå samlede pædagogiske eller strategiske mål.

»Kommunerne køber forløb hos os, eller de arrangerer selv kurser, for eksempel med hjælp fra private udbydere, der er specialiserede i lige netop de emner, der er oppe i tiden. Det kan være inklusion eller måske klasserumsledelse«, siger Hans Tauman, studieleder på læreruddannelsen i Esbjerg, UC Syd.

Udviklingschef for Udvikling- og Forskningsafdelingen i samme UC, Alexander von Oettingen, siger det sådan:

»Efteruddannelsesforløbene bliver mere fragmenterede, fordi de bliver styret af, hvad kommunerne har af problemer her og nu. Før i tiden overvejede den enkelte lærer, hvad vedkommende ville med sit fag og sin profession og sin forståelse af, hvad lærergerningen er. Nu er tilgangen mere instrumentel: Hvad skal løses her og nu? Det kan være bedre inklusion, mere brug af it eller noget tredje. Det afgørende er, hvad kommunerne aktuelt efterspørger«.

Ifølge områdechef Poul Erik Philipsen, VIA UC, er erfaringen i skoleverdenen, at det giver større gennemslagskraft, når flere medarbejdere bliver efteruddannet i det samme.

»Det er også en årsag til, at efteruddannelse er blevet et fælles anliggende«, siger uddannelseschefen.

Udviklingen har konsekvenser for, inden for hvilke områder lærerne får tilført ny viden og inspiration. Hvor det tidligere var over et bredt felt med blandt andet en betydelig vægt på afgrænsede pædagogiske eller fagfaglige emner, er det i dag hovedsageligt i overordnede pædagogiske emner som inklusion, LP-modellen eller Pals. Det betyder, at nogle områder bliver prioriteret kraftigt ned.

»Fagene som sådan er ikke i høj kurs. Vi kan stadig oprette enkelte kurser, hvor lærerne melder sig individuelt til klassiske fag, men tendensen går i retning af bredere kompetenceudviklingsforløb om inklusion, klasseledelse, AKT og konflikthåndtering. Tendensen går også i retning af kompetencegivende videreuddannelsesforløb tilrettelagt sammen med den enkelte skole og forvaltningen«, siger Aage Nipper, institutchef for Professionsinstituttet for Almen Pædagogik, Social- og Specialpædagogik, UCC i København.

Det kan have negative konsekvenser, at kommuner og skoler satser på fælles efteruddannelse.

»Det er ikke udtryk for langsigtet planlægning, når alle lige pludselig kaster sig over emner, der handler om inklusion på et overordnet plan. Det er ikke svaret på spørgsmålet, hvor vi vil hen med folkeskolen, og det opfylder heller ikke den enkelte lærers behov for fagfaglig efteruddannelse«, siger Alexander von Oettingen.

Professionshøjskolen Metropol udgør en undtagelse. Herfra lyder det, at der er sket en stigning både i fagfaglige efteruddannelseskurser og i rekvirerede forløb. Forklaringen er ifølge uddannelsesleder Pil Paltorp, at professionshøjskolen har opdyrket nogle nicher, og at den er en forholdsvis lille operatør på efteruddannelsesområdet. |


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind et hotelophold

PUBLICERET - Sinatur -konkurrence 2 D2016-010501 1.0

Så er det sommer, og folkeskolen.dk har sat biografbilletter inkl. tilbehør og et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller på højkant i en sommerkonkurrence. Der kommer nye spørgsmål de næste 2 uger, så følg med og forøg dine vinderchancer.

 Tricks