Rabat på telefonen ¡

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærernes Indkøbs Central (LIC) bliver fra den 10. februar også telefonudbyder. Medlemmer får ti procents rabat på abonnementet og 15 procent på samtalerne i forhold til Tele Danmarks takster. Tilmelding er gratis indtil april, hvorefter det vil koste 200 kroner at melde sig til. Der er 15 procents rabat på tryk-selv-ydelser som for eksempel vækning.

Man beholder sit gamle telefonnummer, og det er stadig Tele Danmark, der udfører service. Til gengæld er det LIC, man skal kontakte, hvis man har en fejlmelding, skal have lukket en linie eller lignende. Det eneste krav er, at man har et LIC-kundekort, der koster 60 kroner om året. Yderligere oplysninger hos Lærernes IndkøbsCentral på telefon 4485 4600.