Det norske »vi«

Vi skal respektere hinanden og tåle debatterne, understreger den norske statsminister Jens Stoltenberg efter det norske terrorangreb.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den norske statsminister Jens Stoltenberg understreger i en af sine mange mindetaler efter massakren i Oslo og på Utøya den 22. juli, at det norske folk kunne have svaret igen med krav om hævn og straf, men at folket i stedet har valgt værdigheden, åbenheden, sammenholdet og mere demokrati.

»Jeg er vældig stolt over, at det norske folk består prøven. Vi blev udsat for et angreb mod hjertet af demokratiet. Resultatet blev et styrket demokrati. Et tættere sammenhold. Vi søgte sammen i det første chok og den første fortvivlelse. Senere fandt vi sammen i protest. Med roser og fakler fyldte vi gaderne og slog ring om demokratiet. Nu inviterer jeg til samling om det norske 'vi'«, sagde Jens Stoltenberg, da han talte til en begravelse for to af ofrene fra Utøya i Oslos største moské.

Han sagde, at her på hellig grund er det vigtigt at sige, at vi skal respektere hinandens tro.

»Vi er Norge. Vores grundværdier er demokrati, humanitet og åbenhed. Med det som platform skal vi respektere ulighederne. Ligeværdet. Ligestillingen. Og hinanden. Vi skal tåle debatterne. Ønske dem velkomne. Også de ubehagelige«.

Det gælder diskussionerne i hverdagen, i kantinen, og det gælder politikere og redaktører. Det gælder os alle, formanede han.

Minder om nazismen

Også den norske fredsforsker Johan Galtung har udtalt sig om, hvordan man takler højreekstremisterne. Man skal udfordre dem til debat, og man må endelig ikke undervurdere dem, for de er godt forberedt, fortæller han.

Johan Galtungs barnebarn er en af de overlevende fra massakren på Utøya. Barnebarnet var med samme båd til øen som gerningsmanden Anders Breivik, der i alt dræbte 77 mennesker.

Nogle har sammenlignet Breiviks handling med angrebet mod Oklahoma City-bygningen i USA i 1995, men det er Johan Galtung ikke enig i.

»Jeg stiller mig selv spørgsmålet: Hvad minder dette mig om? Og jeg har et enkelt og skræmmende svar. Det minder mig om nazismen«, siger Johan Galtung til den norske avis VG.

Her forklarer han, at Breivik har skrevet et omfattende manifest, hvor han skriver om en kommende borgerkrig mellem det kristne på den ene side og det islamiserede og multikulturelle Europa på den anden. Hvilket han mener er skræmmende lig kampen mellem jøder og ariske i nazismen. Ligheder næsten fra punkt til punkt, bortset fra at Breivik taler om kultur, hvor nazisterne taler om race.

Også en tidligere nynazist fortæller til avisen VG, hvordan han selv tidligere tænkte på samme måde, som han kan se, at Breivik gør. Han anbefaler også, at man møder sådanne holdninger med argumenter. »Ingen racistisk eller nazistisk argumentation holder vand, når de bliver mødt med modargumenter. Det er vigtigt, at man trækker meningerne frem og plukker dem fra hinanden. Hvis de holder sig til lukkede debatfora, hvor der udelukkende findes folk med lignende holdninger, vil vi få en radikalisering«, advarer den tidligere nynazist.

hl@dlf.org