Debat Leder Norge
0   329

Efter Norge: Lyt til elevernes signaler

Velkommen tilbage i skolen. Der er meget nyt at forholde sig til- men der er dog også noget, som er beroligende ens fra år til år. For eksempel de stadig tilbagevendende trafikkampagner, som i disse dage ruller over landet, i den tro at de nye elever stadig kører til skole på cykel i stedet for at blive transporteret i bil .

Nyt bliver det at følge med i, hvad der sker på 246 skoler, hvor lærere og ledere skal til at få hverdagen til at køre efter et forår med fusioner, afskedigelser og sammenlægninger - samtidig med at mange skoler forsøger at integrere flere elever fra specialklasserne.

Artiklen fortsætter under banneret

Et nyt Folketing får vi også. Der er som bekendt valg senest i november - og mon ikke et tema i valgkampen bliver folkeskolen? Vi har allerede taget hul på debatten ved på folkeskolen.dk hver dag at bringe et interview med et af partiernes uddannelsesordførere.

Men meget af det trådte helt i baggrunden den 22. juli, hvor de ufattelige terrorhandlinger udspandt sig i Norge. Når eleverne kommer i skole, er der gået et stykke tid. Men det er stadig vigtigt at sørge for, at der er et rum, hvor der kan sættes ord på følelserne, og det ufattelige kan diskuteres. Det er ikke sikkert, at alle familier har taget de alvorlige samtaler. Og det kan være godt at lytte til hinanden og få talt sammen i klassen.

Hvordan det skal tages op, afhænger selvfølgelig af elevernes alder. Jo mindre de er, jo mere konkret tænker de. Det er et chok for os alle, at noget som det her kan ske. Men voksne ved, at det ikke er det normale, siger en skolepsykolog til Folkeskolen. De yngste kan frygte selv at blive skudt. De har måske oplevet, at far eller mor har grædt eller været voldsomt påvirket, og så må man tale om, hvordan man reagerer forskelligt.

En samfundsfagslærer fortæller om, hvordan og hvorfor han mener, man bør tage emnet op i undervisningen.

»Det er et angreb på alt det, skolerne i Norden står for. Vi danner eleverne, vi hylder fællesskabet og demokratiet, så vi har et ansvar for at tale med de unge om det, som er sket«, siger Christian Jensen fra Jersie Skole. Han beundrer nordmændene, fordi de har koncentreret sig om tolerance og om at stå sammen - i stedet for at fokusere på hævn og straf.

Men det er også vigtigt at huske på, at der skal lyttes til elevernes signaler. Samtaler om terroren og det angstprovokerende må foregå på deres præmisser. De skal ikke presses ned over dem. Det kan en lille hændelse fra et lærerhjem minde om: Som ansvarlige voksne havde de været grundigt igennem en lang snak om både psykologiske, samfundsmæssige og politiske aspekter af tragedien med deres koncentreret lyttende 11-årige søn. Som de gode lærere, de er, sluttede de med at spørge, om han havde noget at spørge om?

»Ja«, svarede han. »Jeg vil gerne høre, om der er nogen, der vil være med til at lege med Lego?«

Hanne Birgitte Jørgensen, ansv. chefredaktør, hjo@dlf.org


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ