Forskning

”Chancen for, at man kommer ud af en specialklasse og får sig en ungdomsuddannelse og dermed et arbejdsliv, er meget lille,” vurderer Niels Egelund

Inklusion kræver investeringer

Det kræver politisk investeringsvilje, hvis flere elever fra specialtilbud skal inkluderes i den almindelige undervisning i folkeskolen, understreger Niels Egelund, der er leder af Center for Strategisk Uddannelsesforskning.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Jeg kan godt være lidt bekymret for, om det bliver den måde, det sker på, når man tænker på den økonomiske situation, kommunerne er i, i dag. Man kan ikke bare lige tage de elever, der i dag går på specialskoler og i specialklasser og sige; 'så er det over i en almindelig klasse'", pointerer Niels Egelund i et interview med magasinet Asterisk, der udgives af Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.

Det er Egelunds påstand, at efteruddannelsen på sigt vil kunne betale sig, når kommunerne bliver fri for at sende så mange elever på de dyre specialskoler.

Tung post på det samlede budget

Egelund tilslutter sig den brede politiske opbakning til at inkludere elever fra specialundervisningen i folkeskolen.

"Det er et problem, at så mange elever i dag får specialundervisning, for i det øjeblik en elev lander i en specialklasse eller på en specialskole, ændres de krav, der er til eleverne. De bliver noget lavere. Chancen for, at man kommer ud af en specialklasse og får sig en ungdomsuddannelse og dermed et arbejdsliv, er meget lille."

I dag får 14 procent af eleverne i den danske folkeskole specialundervisning. 8,5 procent af dem som støtte til den almindelige undervisning, mens de resterende godt 5 procent undervises i specialklasser og på specialskoler. På baggrund af de tal kalder Niels Egelund det et misforhold, at omkring en tredjedel af det samlede forbrug til folkeskolen går til specialundervisningen.

"Nu gider vi ikke det her mere"

Hvis ikke resurserne følger med eleverne fra specialundervisningen ind i den almindelige klasse, vil inklusionsprojektet ikke lykkes, hævder Egelund.

"Det uvægerligt gå ud over de andre elever, hvis ikke resurserne følger med og i sidste ende vil det formentlig også betyde, at nogen vil sige 'nu gider vi ikke det her mere' og så tager de deres børn ud og sætter dem i en fri- eller privatskole."

Se hele interviewet med Niels Egelund og de politiske uddannelsesordførere nedenfor.

Powered by Labrador CMS