IKT-strategi og uddannelse

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den ultimative 'lokumstest' på, om din skole har en IKT-handlingsplan, finder du, når du kan stoppe en tilfældig kollega på gangen, spørge til skolens IKT-handleplan, og vedkommende bramfrit refererer til (mindst) et par af indsatsområderne.

Poseidon-rapporten formidler de erfaringer, ti udvalgte uddannelsesinstitutioner (fire folkeskoler) har erhvervet igennem snart tre års intensivt arbejde med strategiske IKT-processer. Rapporten består af tre dele:

Den første del omhandler de involverede institutioners selvevaluering. Skoleevalueringsrapporterne er specielt interessante, hvis skolen er i færd med at udarbejde en IKT-handleplan. Rapportens anden del er udarbejdet af konsulentfirmaet PLS Consult. PLS Consult har gennem hele Poseidon-projektets forløbsperiode fungeret som rådgivere og analyseret på de implicerede uddannelsesinstitutioners arbejdsproces. Den sidste og umiddelbart vigtigste del er 'værktøjskassen'; her finder man gode råd og tips om projektetablering, projektforløb, visionsbearbejdning, statusopgørelse og meget andet. Dette er virkelig et solidt værktøj, der kan hjælpe med til at klarlægge indsatsområder, så givne IKT-mål opnås. Læs mere om rapporten på www.poseidon.uvm.dk