Folkeskolens leder:

Det skriver de

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Latterlighed, vanvittige tal og unuancerede påstande.

Ordene er fra www.folkeskolen.dk, hvor der i øjeblikket foregår en både spændende og ophidset debat om vilkårene for arbejdet med edb-integrering.

'50 timer til opnåelse af det pædagogiske IT-kørekort (informationsteknologi) er en latterlighed. Lav en timeramme med optælling af den forbrugte tid. Alle dårligere tilbud (end 200 timer, redaktionen) bør selvfølgelig medføre, at man nægter at deltage og tager forbindelse til kredsen', skrev tillidsrepræsentant Jørgen Cseh fra Humlebæk.

Han fik omgående svar på tiltale: '. .. at bralre ud med vanvittige timetal og unuancerede påstande befordrer ikke vores fælles arbejde for at skabe rimelige vilkår for vores medlemmer. Kan I fuldstændig afvise et element af forberedelse i IT-kørekortets opbygning', spurgte Andreas Elkjær, der er tillidsrepræsentant i Gilleleje.

Diskussionen fortsætter:

At sige nej til IT-springet er som at sige nej til blyanten, bogen, radioen og tv-mediet. Det ville være befriende og befordrende for den videre udvikling, hvis DLF opgav sin 'antikverede og medlemsfjendske politik' mod hjemme-pc-ordninger, mener Andreas Elkjær. Og han fik omgående svar fra Jørgen Cseh: 'Vær venlig at opstille et regnskab, der viser, hvorledes mine medlemmer til en fordelagtig pris (uden modydelse) får fingrene i tasterne . . .'.

Når dette læses i Folkeskolens papirversion, har diskussionen på bladets internetversion ganske givet flyttet sig. Måske er tonen blevet mindre skinger. Måske er der kommet flere, konkrete meldinger om, hvordan problemerne kan tackles i hverdagen, og om, hvordan kredsene kan forhandle sig frem til rimelige aftaler. Det er i den hurtige kombination af hverdagserfaringer og bud på en realistisk politik, der også holder fast ved det principielle, at der er fordele ved debat på Nettet. Og det er i den unuancerede, u-eftertænksomme det kan du selv være-tone, at problemerne i den nye debatform ligger. Og så i det, at alle jo ikke har tid til at klikke ind hele tiden.

Hvad mener du? Klik ind på www.folkeskolen.dk og vær med.

Læs side 14

I den hurtige kombination af hverdagserfaringer og bud på en realistisk politik er der fordele ved debat på Nettet