Mordforsøg, tortur og forfølgelse. Hærværk, tyveri og afpresning.

En række eksempler på rå og afstumpet vold i de franske skoler - begået både mod elever og lærere - har i den seneste tid chokeret den franske befolkning.

En lærer fra en forstad til Paris fortæller blandt andet, at en af yndlingsbeskæftigelserne blandt visse elever kaldes 'politiforhør'. Her bliver en tilfældig elev udvalgt, 'forhørt' og udsat for slag, stik- og brandsår. I et andet kendt tilfælde står tre elever anklaget for mordforsøg mod en 11-årig, der nægtede at lave deres lektier.

Problemerne på skolerne har været kendt længe, for allerede i 1998 blev første del af regeringens antivoldsprogram introduceret.

I løbet af 2000 gennemføres så den sidste halvdel: 7.000 nye job, politivagter, undervisning i god opførsel og skærpede muligheder for disciplinærstraf er hjørnesten i regeringens udspil, der skal slå de voldelige tendenser i gulvet og genskabe respekten for institutionerne.

Besættelser og demonstrationer

I oktober sidste år gik hundredetusindvis af elever og lærere i strejke og demonstrerede i landets større byer. Årsagen var i første omgang overfyldte, dårligt udstyrede skoler og manglen på undervisere.

Men der gik ikke lang tid, før det viste sig, at det var en utryg og voldelig hverdag, der var det største problem her og nu.

Strejkerne og demonstrationerne fortsatte i det nye år - nu med Stop Volden som hovedtema. I Montpellier i syd besatte forældre en skole i 12 dage i et desperat forsøg på at gøre politikerne opmærksomme på situationens alvor og krævede øjeblikkelig handling.

Regeringen svarede så igen sidst i januar med anden del i kampen mod landeplagen, som fænomenet kaldes. Der oprettes 7.000 nye skolejob, som skal fordeles på 2.500 af de mest udsatte og berygtede institutioner - hvor godt 700.000 børn til daglig har deres skolegang.

De 7.000 stillinger skal besættes af 6.000 hjælpere til både undervisningen og i frikvartererne. Heraf er omkring 4.000 job til unge arbejdsløse.

Endelig skal der ansættes yderligere 800 egentlige gårdvagter, 100 sygeplejere samt 100 studie- og socialrådgivere.

Desuden lægger planen op til, at elevernes forældre er velkomne til at påtage sig frivillige opgaver i overvågningen af børnene.

Og som det mest drastiske initiativ, og som et forsøg på at afskrække fremtidige voldshandlinger, får politiet nu adgang til skolegården. De skal bevogte ind- og udgange på 225 skoler - fortrinsvis i storbyernes forstæder, hvor volden er i størst vækst.

En overfladisk behandling

Mens politiet hilser initiativet velkommen, får forslaget en kølig modtagelse af lærernes faglige organisationer og fra eleverne selv.

I en pressemeddelelse fra den største af skolelærernes organisationer, SNES, hedder det, at antivoldsplanen ikke griber fat om de dybereliggende problemer. Organisationen peger for det første på, at årsagen til volden og utilpasheden har sit afsæt uden for skolegården: på grund af sociale, økonomiske og kulturelle forhold og forskelle - ikke mindst i ghettoerne.

SNES efterlyser en mere universel strategi i regeringens program, der også omhandler de betingelser, som børnene arbejder under i skolerne: Ringe faciliteter og proppede klasseværelser med for mange elever og for få kvalificerede undervisere.

To elevorganisationer beskylder uddannelsessystemet for ikke at tage børn og unges behov alvorligt.

'Skolen og gymnasiet er vores andet hjem, og vi ønsker bedre rammer om det. En politimand ved udgangen løser ingen problemer. Det gør kun ondt værre', siger man hos elevorganisationen UNL.

Den anden elevorganisation, FIDL, mener, at der er brug for alle de nye ansatte. Men det hjælper ikke noget, hvis det overvejende drejer sig om unge i arbejde, der ikke har erfaring eller kompetence til at løse konflikterne.

Det er regeringens plan, at der i de næste år yderligere skal ansættes 15.000 unge arbejdsløse på de franske skoler.-Jørn Sørensen er freelancejournalist