"Langt hen ad vejen kan det ofte være de små ting, specialbørn har brug for, for at kunne blive i den almindelige folkeskole. En ekstra støtte fra en pædagog eller bare det at have et trygt sted at være, når larmen fra de andre børn i klassen bliver lidt for meget", siger børne- og ungdomsborgmester Anne Vang.

Det vil dog være op til den enkelte skole at afgøre, hvem de ansætter som resursepersoner, siger hun.

"Skolerne må selv afgøre, hvordan de bedst løser opgaven. Hvis de for eksempel hellere vil have to deltidspædagoger i stedet for én fuldtidspædagog", siger hun.

Udover at ansætte pædagoger på skolerne vil der blive etableret ekstra grupperum i forbindelse med klasselokalerne, så det bliver muligt at tage en mindre gruppe børn ud af klassen, når der er behov for det, og flytbare vægge skal kunne give børn med særlige behov nogle pauser fra de andre børn.

Lærerne skal efteruddannes

Hvis den almindelige folkeskole skal kunne rumme flere specialbørn, er det helt afgørende, at skolens personale har kompetencer til at kunne håndtere børn med særlige behov.

"Jeg synes personligt, at specialpædagogik burde være et obligatorisk fag på læreruddannelsen, men så længe det ikke er det, må vi jo påtage os opgaven i København", siger hun.

"Ved at ansætte pædagoger på skolerne, kan vi forhåbentlig få skabt en form for synergi mellem de socialpædagogiske kompetencer og lærergerningen. Men det bliver også nødvendigt at løfte lærernes kompetencer", siger Anne Vang.

Frem mod 2015 bevilliges der 19,2 millioner kroner til efteruddannelse af lærere, pædagoger og andre fagfolk, så de er bedre klædt på til at håndtere børn med særlige behov og seks millioner til at gøre skolerne inklusionsparate. Men der, hvor der virkelig bliver investeret, er den i den tidlige indsats.

Ifølge planen skal der ansættes dobbelt så mange småbørnspsykologer til at spore udsatte børn, og til det bliver der investeret 28 millioner kroner. Næsten samme beløb skal der sættes af til ekstra pædagoger på fritidsområdet, blandt andet skal de 40 mest udsatte børnehaver i København have ekstra pædagoger.

Der mangler finansiering til resursepersoner på skolerne

Til gengæld er endnu ikke fundet finansiering til den investering på knap 26 millioner, som vedrører resursepersonerne på skolerne. Det skal først forhandles på plads i august ved budgetforhandlingerne.

Derfor har de Radikale som det eneste parti valgt at stå uden for aftalen.

"Vi kan ikke skrive under på aftalen, når den fulde finansiering ikke er med. Det burde de andre partier også have vist større vilje til at finde fra starten af", siger den radikale ordfører i Børne- og Ungdomsudvalget, Kasper Johansen.

Også i Københavns Lærerforening møder den manglende finansiering skepsis.

"Alt det, der gælder skolens område, skal først forhandles hjem i august. Og selv om man da kan have gode forhåbninger om, at det vil lykkes, når så mange partier står bag aftalen, så begynder vi ikke at klappe i hænderne over aftalen, før vi har set, at der kommer penge ind", siger formanden for Københavns Lærerforening, Jan Trojaborg.

Men den kritik afviser Anne Vang. Resursepersonerne er så udgiftskrævende, at det må være en tværkommunal opgave, siger børne- og ungeborgmesteren.

"Hvis vi skulle finde pengene til resursepersoner i samme omgang, ville vi være nødt til at finde dem i Børne- og Ungdomsudvalgets budget. Dermed skulle det enten være folkeskolerne, vuggestuerne eller fritidshjemmene, der skulle spare, for at vi kunne finansiere forslaget. Men jeg har ikke ønsket at skulle ud i flere sparemanøvrer", siger hun.

"Vi er kommet så langt, vi kunne, internt. Det andet må være tværkommunalt", siger borgmesteren.

KLF: God tankegang

Jan Trojaborg fra Københavns Lærerforening har dog også ros til aftalen, som han mener er fyldt med gode intentioner.

"I modsætning til andre kommuner mener politikerne i København faktisk, at det er nødvendigt med investeringer på området. I stedet for at sige, som man gør mange andre steder, at man skal løse udfordringerne med de samme penge. Hvis vi investerer nu, kan man sikkert gøre noget på længere sigt, og det, synes jeg, er en rigtig god tankegang", siger Jan Trojaborg.