Den negative sociale arv vendes hvert tiår af eksperter, som lever videre i bedste forskerstillinger efter at have gentaget i rapporter, at tingene dårligt nok har udviklet sig. En ministerielt bestilt rapport med handlingsplan ser dagens lys om et par måneder, og et nyt forsøg gøres på at komme den negative sociale arv til livs ved at bruge 30 millioner på sagen.

Den politiske drift bag forsøget har næppe heller ændret sig i forhold til 1970'erne, hvor ideologien bag var troen på, at uddannelsessystemet og uddannelsespolitikken var et egnet instrument for social udjævning og ligestilling. Og ligesom dengang anses folkeskolens undervisningsindhold som noget, der har afgørende indflydelse på, hvor de unge styrer hen. Netop styringen af afgangsholdene ofres der ret store ressourcer på ved hjælp af erhvervs- og uddannelsesvejledere. Til trods for 'hver skole sine vejledere' lader det opbyggede vejledningsapparat ikke til at kunne håndtere den store restgruppe. Det fører så nu til det groteske forslag, at vejledningskontoret meget tidligt i skoleforløbet skal gå ind og udarbejde handlingsplaner for hver ubefæstede barnesjæl. Det ser lidt ud som panik før lukketid, hvis nogle skulle få ideen!

For 25 år siden gjorde Socialforskningsinstituttet opmærksom på restgruppeproblemet og foreslog blandt andet offentlig produktionsvirksomhed, at der skete en opprioritering af omsorgsområdet, at miljø- og forureningsområdet blev inddraget, at vindkraft blev udbygget, biltilsynet med videre. Faktisk er der sket en udvikling på de nævnte områder, og oprettelsen af såkaldte ungdomsuddannelser har udvidet tilbudene til ungdommen, men alligevel konstateres fra politisk hold, at den sociale arvs betydning er afgørende for valg eller fravalg af mulige uddannelser.

Med tingene sådan skåret ud i pap er det politiske løsningsforslag at ryste op med 30 millioner kroner, men til hvad? Visse politikere ser bedre vejledning i folkeskolen som løsningen, men kan man overhovedet vejlede sig ud af problemerne, og har det ikke allerede vist sig nytteløst at gå den vej, og vil et opsvulmet vejledningsapparat ikke yderligere dræne folkeskolen for ressourcer, som kunne anvendes på skolens kerneydelser, undervisning og særlig indsats over for truede, hvis viden og kompetence efter folkeskolen ingen nok så god vejledning kan gøre noget ved. De bogligt dygtige styrer selvstændigt mod de gymnasiale uddannelser. De erhvervstekniske uddannelser får besøg af boglige og mindre boglige unge, og nogle vælger praktikplads eller job. Hvis vi vil gøre noget i forhold til den negative sociale arv, er det unge fra sådanne sociale lag, særlig undervisningsindsats skal rettes imod, så skal de nok vejlede sig selv hen imod en uddannelse.

Torben Thomsen

Aars