At tale matematik

Eleven skal kunne kommunikere matematik - tegne eller forklare, hvordan han nåede en løsning

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er ikke nok at skrive facit. Eleven skal gennem tegning, ord eller matematiske symboler kunne forklare hvordan. Eleven skal kunne kommunikere matematik. Det kræver faghæftet, og det er en stor udfordring for matematiklærerne at undervise efter faghæftet', siger Kristine Jess, skolekonsulent i matematik i Brøndby Kommune og underviser på Danmarks Lærerhøjskole (DLH).

Da hun kom til Brøndby Kommune i 1997 ønskede kommunen en evaluering af eleverne. Men en traditionel testform, hvor der kun bliver set på facit, mente hun ikke ville være i overensstemmelse med faghæftet. Derfor havde hun et andet forslag - et pilotprojekt med matematik-evaluering, hvor både det enkelte barn og matematikundervisningen løbende blev evalueret. Og det sagde kommunen ja til. Pilotprojektet blev sat i gang i samarbejde med DLH, der blandt andet skelede lidt til, hvad der skete på området i Holland og Sverige.

En 2. klasse fra hver af kommunens skoler blev valgt ud til projektet, og lærerne fik nogle kursustimer, hvor de afprøvede et evalueringsmateriale udarbejdet på DLH. Formålet med materialet er at skabe et redskab, der kan hjælpe læreren til at få indsigt i elevens tankegang under arbejdet med en matematikopgave. Eleven skal ikke blot løse opgaven, men også redegøre for hvordan. Der skal sættes ord på, vurderes, og ofte skal eleven selv finde ud af, hvordan han kan gå i gang.

'Hvis man havde rigtig god tid som lærer, ville det være godt at tale med den enkelte elev om arbejdsprocessen i en opgave, men dette materiale er tænkt til den situation, læreren er i. Og selvfølgelig er dette ikke formen for evaluering. Det er blot én måde, det kan gøres på', siger Kristine Jess.

'Denne evalueringsform lægger op til, at eleverne lærer at vurdere kritisk, de skal vurdere, om deres forklaring er rimelig, de skal undersøge og eksperimentere. Det er dét, vi skal fremme i matematikundervisningen'.

Test kan skade

Året efter pilotprojektet deltog alle 1.- 5.klasserne i matematikprojektet, afprøvede det nye materiale, der blev udviklet, og matematiklærerne mødtes for at evaluere forløbet og materialet. Nu eksisterer der så en mappe med matematikopgaver, hvorfra lærerne kan vælge opgaver til den løbende evaluering. Opgaverne er også på en cd-rom, så læreren kan rette opgaverne til specielt til sine elever. I alt deltog omkring hundrede lærere og 2000 elever. Lærerne fik 24 timers kursus.

'Samtidig med selve projektet tilstræbes det at skabe et fagligt forum, og det er en forudsætning for at udvikle matematikundervisningen. At man taler sammen og udvikler sig selv og hinanden', siger Kristine Jess.

'Jeg mener, at den traditionelle testform kan virke imod hensigten. Mange har den holdning, at det da ikke kan skade nogen at få en test, der kun måler færdigheder, men det viser sig, at det indsnævrer undervisningen i matematik. Fordi når du ved, eleverne skal have en bestemt type test, så vil du undervise eleverne ud fra dette, fordi du ønsker, at de skal klare testen godt. Det betyder, at disse test begrænser undervisningen. Jeg mener selvfølgelig også, at børnene skal lære sig at gange og dividere, men de skal kunne meget mere end dét - også ifølge faghæftet'.

'Man skal også huske, at der er ingen, der er blevet højere af at blive målt. Læreren må se på, hvad det er, hun vil. Om hun vil hjælpe børnene til at udvikle matematiske kompetencer, så de kan komme videre. Det er kun vigtigt at se, om eleven gør fremskridt i forhold til sig selv', siger Kristine Jess.

'Den løbende evaluering giver også læreren mulighed for at reflektere over egen undervisning, for man får sin egen undervisning lige i hovedet igen på denne måde. Det bliver så tydeligt'.

'Hvis man ser en elev skrive noget uforståeligt, er man nødt til at tage en samtale med eleven, så man forstår, hvad hans problem er, og kan sætte specielt ind dér. Denne evalueringsform vil også kunne kvalificere specialundervisningen, så den elev, der har svært ved at dividere, ikke bare får 47 divisionsopgaver og måske dermed 47 nederlag, men derimod får mulighed for at forklare sin fremgangsmåde, altså hvordan han tænker matematik. Ved at sætte fokus på processen vil læreren kunne finde elevens problem'.hela

Formål

Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger.

Fra faghæftet Matematik