0   175

Finn Kirkebæk

Øtofteskolens første leder Finn Kirkebæk er død.

For os, der har været ansat på skolen i mange år, har Finn betydet uendelig meget. Vi er alle blevet præget af hans måde at være på, både som leder og på det mere personlige plan. Finn havde en anarkistisk tilgang til skolelivet, en luksus, han også tillod os ansatte, så længe tingene fungerede. Han var ikke på nogen måde kontrollerende, men uddelegerede tværtimod ansvar og bakkede i enhver sammenhæng sine ansatte op.

Artiklen fortsætter under banneret

Finn var vidende og belæst. Hans hovedinteresse kredsede om historie og samfundsforhold, herunder ikke mindst vilkårene for de svageste i samfundet.

På det personlige plan har Finns grundlæggende livsholdninger haft stor betydning. Vi er sikre på, at vi fra vores skoleleder har fået meget mere med i rygsækken, end man kunne få på andre skoler. Vi var ikke bare ansatte på en skole, vi oplevede et personligt engagement i os alle og vores liv. Finn sluttede sit arbejdsliv på skolen i 1996, og det var herefter altid en fornøjelse, når vi mødtes med ham.

Ved Finns bisættelse var det livsbekræftende og varmende at høre om de minder og tanker, hans familie gjorde sig. Finn var et helt særligt menneske med personlige kvaliteter, som man desværre ikke møder så tit mere.

Det er godt at fornemme, at Birgit og familien kan hjælpe hinanden i denne svære tid.

På vegne af Øtofteskolen Finn Kielgast og Finn Andersen


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen