Debat

Måske er der en grund til, at lærerjobbet er blevet kvindefag?

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg har haft min gang på mindst ni folkeskoler og to privatskoler. Nu hvor efterlønnen kaster et mildt skær over min tilværelse, dukker der masser af minder op fra et hårdt arbejdsliv!

Det lyder som klynk! Men noget siger mig, at det er nemmere at være kvindelig lærer.

Kvinderne må kramme eleverne! Og mange gør det i stor stil. Kropskontakt virker angstdæmpende og kan være med til at fjerne aggressioner i den opkørte elev.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg har endda hørt en kvindelig lærer udbryde: »Jeg glæder mig til at give Johnny et rigtigt knuser-kram! Johnny fra 5.b!«

Tænk hvis en mandlig lærer over kaffekopperne sagde: »Åh, hvor jeg glæder mig til at give Lise Lotte et kram!«

Ja, så ville han blive mødt af rynkede bryn og mistroiske blikke ...

De fleste mandlige lærere træder et skridt tilbage, skræmt fra vid og sans over kramme-kontakt. Man vil jo ikke udråbes som pædofil!

Kvinder er ikke under mistanke. De er jo blot kærlige og varme personer. På den konto har kvinderne fået et vigtigt redskab: De kan angstdæmpe.

Ikke dårligt i et samfund, hvor mange børn følelsesmæssigt hænger og spræller.

Men den djærve mandlige degn står tilbage, usikker og afvisende. Det skulle nødigt hedde sig ...

Jo. Jobbet er blevet kvindefag. Mændene holder sig væk fra læreruddannelsen.

Powered by Labrador CMS