»Eleven søgte opmærksomhed, så vi besluttede, at vi ikke ville give opmærksomhed på dårlig opførsel, men i stedet lede efter positiv adfærd. Det var svært, for rosen skulle være ægte«, siger de to lærere Thomas Toft Jensen og Simon Skovsgaard Christensen.

Få ændringer i læreres adfærd gav færre konflikter

To lærere søgte hjælp i kompetencecentret på Stengård Skole til en elev. Det har fjernet magtkampen og givet bedre relation - også til forældrene.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I over et år gik to lærere på Stengård Skole i Gladsaxe og tumlede med problemer omkring en elev i deres indskolingsklasse. Eleven var fysisk udadreagerende over for klassekammeraterne, og lærerne kunne ikke trænge igennem.

»Det var en magtkamp. Når vi sagde, at eleven skulle tage sin bog frem, var svaret 'nej'. Når klassen skulle arbejde med opgaverne på side 4, sagde eleven 'nej'. Indimellem stak eleven også af fra timerne«, siger lærer Thomas Toft Jensen.

»Eleven fik hele tiden negativ opmærksomhed. Vi kunne ikke finde ud af, hvad vi skulle gøre for at hjælpe klassen og os selv«, siger Simon Skovsgaard Christensen.

Lærerne gik til skolens kompetencecenter for at få hjælp. Her fortalte de om problemerne, og et reflekterende team deltog.

»Det var nogle ret simple ændringer, vi nåede frem til. Vores hypotese var, at eleven søgte opmærksomhed, så vi besluttede, at vi ikke skulle give opmærksomhed på dårlig opførsel«, siger Simon Skovsgaard Christensen.

»Det var svært. Man skal jo irettesættes, når ens opførsel går ud over andre, synes vi«.

Men i stedet begyndte de to lærere at fortælle eleven, hvilken adfærd de gerne ville have i timerne. De ledte efter positiv adfærd, og når det skete, fik vedkommende ros.

»Det skulle ikke være et nederlag, for vi skulle give muligheder for positiv opmærksomhed. Vi lod eleven dele materialer ud i klassen, og vi ledte efter positive handlinger. Det var svært, men det var vigtigt for os, at rosen var ægte«, siger Thomas Toft Jensen.

»Vores ændrede adfærd virkede. Det var utroligt, men det virkede både på eleven og på os. Det var småting, vi lavede om på, men det ændrede elevens væremåde. Og det var vores adfærd, vi ændrede - ikke vores undervisningsform«, fortæller lærerne.

Samtidig holdt skolen møde med forældrene og udarbejdede sammen en handleplan - både for skoletiden og for adfærden i hjemmet. Desuden arbejdede lærerne med relationer i klassen. De holdt møde med pigerne, med drengene og med hele klassen. Her blev aftalt legeregler og legerelationer for frikvartererne.

»Der er stadig problemer, men vi har fået en meget kærlig elev nu. Hver dag får vi lige en krammer. Der er også stadig konflikter, men de når aldrig samme niveau som før, og eleven reagerer næsten aldrig fysisk. Men det er en person, der skal lære at give andre plads, ikke at få sin vilje altid, og vi lader eleven gå på skift i grupperne, når der er gruppearbejde«, fortæller lærerne.

Oveni har de fået et godt forældresamarbejde. Hvor lærere og forældre tidligere følte, at de modarbejdede hinanden, så er det nu hyggelige møder, de holder, hvor de konstruktivt aftaler, hvordan de samarbejder.

hl@dlf.org