Selvom Kommunernes Landsforening (KL) og Indenrigsministeriet opfordrer til at slå koldt vand i blodet, overvejer mange kommuner at spekulere i pengemarkedet for at skaffe midler til renovering af skoler.

Indtil nu har 12 kommuner indgået 'salg og leje tilbage-aftaler', og i den kommende tid holdes der både i amtsligt- og kommunalt regi kurser for myndigheder, der overvejer den type aftaler. Ifølge et af de firmaer, der som rådgiver er involveret i aftalerne, Octocon A/S, har over 60 kommuner vist interesse.

Modellen ser sådan ud: Kommunen sælger sine skoler til et finansielt institut, som den så lejer bygningerne tilbage af. Beløbet, der kommer ind ved salget, skal deponeres i en årrække, men forskellen på de renter, der skal betales i leje, og de renter, kommunen får ud af de deponerede penge, kan give et overskud, som kommunen kan bruge til andre formål, for eksempel renovering af bygningerne.

Kontrakten kan også indeholde en aftale om, at den nye ejer skal renovere og ombygge skolerne efter en plan. Kommunen kan på den måde få udført moderniseringen af sine skoler i løbet af få år, mens udgifterne fordeles over mange år.

Både KL og Indenrigsministeriet mener, at det er forbundet med risiko, fordi de forskellige rentetyper ikke ligger fast. Over en årrække vil forskellen mellem korte og lange renter kunne ændre sig så meget, at kommunerne kan komme i økonomisk klemme.

En anden risiko består i, at kommunerne kalkulerer forkert, når de deponerer penge. De skal nemlig også deponere den værdiforøgelsen, som en renovering medfører.

'Som udgangspunkt må vi fastholde, at en renovering er det samme som en værdiforøgelse, og at der derfor skal foretages en deponering', siger kontorchef Niels Jørgen Mau, Indenrigsministeriet.