Det gik heldigvis godt, da klokken faldt i slag. Men der var jo også brugt beløb med noget mere end to nuller på for at forhindre, at de to nuller gav større problemer.

Det havde været russisk roulette at lade 99 og 00 være lige, og det ville være gået helt galt masser af steder. Nu er det kun gået lidt galt mange steder.

Der var også en hel del 'isenkram', som blev udskiftet på mistanken. Isenkram, som man ikke vidste, hvordan ville opføre sig ved årsskiftet. Det var ikke computere med skærm og tastatur; men de små computere, som styrer og kontroller utallige dagligdags funktioner: Varme- og ventilationsanlæg, elevatorer, telefoncentraler, vand-, gas- og el-forsyning.

For mig var historien endnu en bekræftelse på, at edb-integration - i skolelovens forstand, det jeg kalder datalæreintegration - er nødvendig. Den oplyste borger i det digitale samfund har krav på at vide, hvor og hvordan de digitale teknologier virker og samvirker. Det er almen dannelse nu!

Måske skulle man tage konsekvensen af, at vi - her i landet - nu er så afhængige af komplekse tekniske systemer og overveje, om undervisning i 'samfundets teknologier' bør indgå med større vægt i skolens undervisning, end natur/teknik og valgfaget teknologi muliggør?

Det er en relativt ny situation, at vi ligefrem gør os afhængige af tekniske systemer og i højere og højere grad overlader kontrol og styring til den overgribende teknologi: Edb.

Det fordrer - forekommer det mig - at borgeren får indsigt i det teknologigrundlag, som ofte virker vigtigere for vores liv end naturgrundlaget.

En enkelt orkan kan dog godt bringe menneskelivets perspektiv på plads igen. I det mindste for en tid.

Det fascinerer mig, at det ældste, ubesvarede spørgsmål: 'Hvorfor er vi her?' også stilles af den nyeste teknologi.