Folkeskolens leder:

Hverdagens helte – og ofre

Underrubrik

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nu nærmer sommerferien sig så småt. For nogle er ferien samtidig sidste gang, deres skole ser ud, som den plejer. På 246 skoler går lærere og andre ansatte og forbereder sig på, at deres skole enten skal lægges sammen med andre skoler eller helt lukke. En af dem, der har prøvet det, er Mette Rask Bøgh, hvis skole blev nedlagt. Sammen med sine otte kolleger satte det hende i en meget usikker situation, som hun fortæller om i dette nummer af Folkeskolen.

Det er især små skoler, som forsvinder fra landskabet og sætter skub i udviklingen mod udkants-Danmark uden købmænd, skoler og liv. Det er ikke vedtaget i Folketinget, og kun de færreste steder har der været en folkelig debat om, hvorvidt det er det samfund, vi ønsker, eller den skolestruktur, som er bedst.

Der er rig lejlighed til at opleve sig som et offer.

Men Mette Rask Bøgh er en af den slags hverdagshelte, som nægter at lade sig slå ud. Da hendes skole blev nedlagt, besluttede hun at forsøge at få det bedste ud af det. Hun søgte aktivt og valgte en ny skole, hvor hun gerne ville være, og var så heldig at få job der.

Mette Rask Bøgh valgte også en åben indstilling til det nye, selv om hun hellere ville være blevet på den lille skole med det tætte samarbejde og de hurtige beslutninger. Hun har set andre, som satte sig i lærerværelset med armene over kors og gjorde livet trist for både sig selv og andre. Dem ønskede hun ikke at være en af.

Så hun er åben over for fordelene ved at være på en stor skole og er glad over de nye muligheder. Selv om hun fastholder, at det faglige fællesskab kunne de også klare på den lille skole ved at netværke med lærere fra andre skoler.

Hun er endda i gang med at tage en ekstra uddannelse. Bare for at være rustet, hvis der skulle komme flere afskedigelser.

Det lyder nemt, men det har kostet mange tanker og grublerier at nå frem til den indstilling, fortæller hun.

Der kan være gode grunde til, at det ikke kan lade sig gøre for den enkelte. Der er i øjeblikket næsten 500 langtidsarbejdsløse, og når det nye skoleår starter, er der nedlagt 1.900 lærerstillinger.

Fra Christiansborg, hvor de højtprofilerede folkeskoleforhandlinger er gået helt i stå, er der heller ikke hjælp at hente.

Under alle omstændigheder skal lærerne på de 246 skoler beslutte sig til, om de tjekker ind i offerrollen eller kan finde kræfter til at forsøge sig på den anden bane.

For der er jo alligevel omkring 100 nye jobopslag hver uge. Og forandringer og nye kolleger og steder kan give ny ilt.

Her er eventuelle nye kollegers holdning en vigtig faktor. Hvordan tager lærerne på de mange sammenlægningsskoler imod de nye? Skal de bare tilpasse sig? Er der nogen, som lytter til det, de bringer med? Måske endda nogen, som kan se nogle gode ideer og give plads til dem.

Tag godt mod nye kolleger.

Hanne Birgitte Jørgensen,, ansv. chefredaktør, hjo@dlf.org