I et indlæg i Folkeskolen nummer 4 beskylder formanden for Lærerstuderendes Landskreds Rasmus Møller mig for at være perfid over for Anni Herfort.

Det er ikke tilfældet.

Jeg efterlyste en klar afstandtagen til de grupperinger, som også ofte deltager i demonstrationer mod racediskrimination, sidst ved ødelæggelserne på Nørrebro ugen før 'krystalnatsdemonstrationen'. Dem burde Anni Herfort også tage klart afstand fra. Hun nævnte, mig bekendt, ikke er ord om de hætteklædte autonome. Netop den klare afstandtagen savner jeg ofte. Den almindelige radikale valenhed er mig så inderligt imod.

Jeg mindes, da jeg selv sad som elevrådsformand på Vordingborg Statsseminarium. Det var i perioden 1956-59.

Vi havde frihedskampen i Ungarn, også kaldet Ungarns-opstanden.

Alle sagde noget, få tog stilling.

I elevrådet opfordrede vi, et flertal, at yde støtte til den heroiske frihedskamp. Vi havde ikke den SU (Statens Uddannelsesstøtte), som ydes i dag, så vi valgte at være bloddonorer. Cirka 150 deltog.

Der var kammerater, som var direkte imod.

Men beklageligvis var der mange, alt for mange, som hverken var for eller imod.

Under den anden verdenskrig ydede mine nærmeste både økonomi og liv, så ingen skal sige, at jeg ikke ved, hvorfor vi skal være på vagt, netop derfor er jeg det både over for 'venstre' og 'højre' side i det politiske spektrum, og derfor tager jeg afstand blandt andet over for hætteklædte og den slags.

Du skal kunne se dig selv i spejlet, og du skal være dine meninger bekendt. Lærere og kommende lærere skal ikke tages til indtægt for noget politisk parti, de skal derimod være kritiske og ikke enøjede.

Naturligvis tager jeg afstand fra både udsagn som salg af 'fremmede piger', 'nedkastning af fremmede enten med eller uden faldskærm' og andre vanvittige udsagn.

DLF skal klart sige fra over for alt, hvad der nedbryder demokrati, kort sagt tage stilling og stå ved det.

Frederik Jakobsen

Korsør