Så er det nu, det gælder, hvis vi skal have lavet noget om i Danmarks Lærerforening. Hvis den kritik, der efter min mening med fuld ret er haglet ned over ledelsen fra menige medlemmers side gennem flere år, skal blive til andet og mere end gold udskældning, gælder det om at komme ud af busken nu.

Det drejer sig om de forestående ordinære generalforsamlinger, hvor de måske ti procent af de menige medlemmer, der møder frem, plejer at afgøre, hvem der skal være lærernes talsmænd. Det drejer sig i særdeleshed om valget af de kongresdelegerede, der skal vælge formand og næstformand og i øvrigt udgøre foreningens øverste myndighed.

Gå nu til de generalforsamlinger! Tal om det på lærerværelset! Meld jer selv på banen som kandidater, hvis I ikke er tilfredse med de holdninger, jeres delegerede har markeret! Eller afkræv dem i det mindste moralsk forpligtende tilsagn om, hvordan de vil stille sig i de sager, der ligger jer på sinde.

Personlig vil jeg insistere på, at mine kongresdelegerede svarer utvetydigt på spørgsmål om direkte valg af formand og næstformand, forsvaret af de mest undervisende læreres forberedelsestid og udmøntningen af de nye lønformer i relation til lærere uden såkaldt 'særlige ansvarsområder'; det vil sige, de lærere, der arbejder som undervisere i normalklasserne på fuldtid. Og jeg vil være på vagt over for delegerede, hvis tale om skoleudvikling, udfordringer og F2000 er vanskelig at skelne fra arbejdsgivernes ditto.

Vi skal have valgt en kongres, der vil lytte til medlemmerne og lade dem selv komme til orde i afgørende spørgsmål.

Niels Christian Sauer

medlem af DLF's hovedstyrelse