0   192

Børn laver materialer til børn

Interessen øges, når skoleelever laver undervisningsmidler til andre børn

Børn kan lave undervisningsmidler til sig selv og andre, mener Birgitte Holm Sørensen, lektor i mediepædagogik ved Danmarks Lærerhøjskole.

'I stedet for, at vi kun tænker, at det er voksne, der producerer for børn, så kan børn lige så godt producere for børn, fordi vi nu har fået multimedieprogrammer, som børn kan anvende', siger hun.

Artiklen fortsætter under banneret

Materialerne behøver ikke direkte at være lavet med undervisning for øje.

'Vi har set, at børn bruger multimedieprogrammer til at formidle til hinanden, når de laver projektarbejde. Men når børnene er færdige med et emne, ligger der jo en færdig produktion, som kan bruges af andre børn', siger Birgitte Holm Sørensen.

Som eksempel nævner hun en dansk klasse, der har lavet en multimedieproduktion om deres by. Den blev sendt til Norge, hvor den blev brugt i undervisningen om, hvordan det er at bo i Danmark.

Det kan være med til at fænge eleverne, at materialet er lavet af andre børn.

'Børnene har bestemte koder. Den måde, de producerer på, taler til børn. Børn er altid interesserede i noget, andre børn har lavet'.

Emner spænder vidt

Uni C har de sidste tre år afholdt Thinkquest-konkurrencer. Folkeskole- og gymnasieelever har lavet hjemmesider, der sigter direkte på at kunne bruges i undervisningen af jævnaldrende. Resultatet er hjemmesider, der emnemæssigt spænder fra akvariefisk og aber til Walt Disney og satanisme. Cirka halvdelen bliver lavet af folkeskoleelever, og de bliver brugt af andre elever.

'Der er mange eksempler på, at skoler bruger Thinkquest-siderne i undervisningen. Jeg får løbende tilbagemeldinger fra lærere om, at de har brugt siderne', fortæller Jette Skeem, projektleder for konkurrencen.

Det er hendes erfaring, at børn griber tingene anderledes an end voksne og derfor kan gøre andre børn interesserede i det, de har lavet.

'Børnene kan godt lide, at afsenderen er nogle på deres egen alder. Det er et troværdighedstegn for børnene. Selve layoutet appellerer også mere til børn. Nogle gange tænker vi, at en side er grim, men når vi sætter den foran en gruppe folkeskoleelever, er de fuldstændig vilde med den', fortæller Jette Skeem.

De børn, der laver hjemmesiderne, lærer at arbejde med computere, og kvaliteten bliver, ifølge Jette Skeem, bedre og bedre. Samtidig får børnene chancen for at komme til orde.

'Det er en fordel, at børn laver undervisningsmaterialer til børn, og de selv får mulighed for at formidle, hvordan de kunne tænke sig at blive undervist i et emne', siger hun.

Der er dog også ulemper ved børns produktioner.

'Børn er ikke altid gode til at lave kildeanvisninger, og selvfølgelig er siderne farvet af, hvad børnene har lært, også skriveteknisk', mener Jette Skeem, der samtidig efterlyser mere kildekritik.

Pædagogiske databaser efterlyses

Skoleelevernes arbejde med at lave multimedieproduktioner ville blive lettere, hvis der fandtes databaser, der var lavet specielt til formålet, mener Bent Andresen, forskningsleder på Danmarks Lærerhøjskole.

'Hvis en elev skal lave et projekt, har han brug for nogle materialer. Hvis der er materialer til rådighed, som eleverne kunne bruge frit, vil det være godt. Det kunne være kort, billeder og tekst. En righoldig materialesamling ville være guld værd', siger han.

Eleverne kan søge på Nettet, men der kommer de ofte på kant med loven.

'I øjeblikket foregår det på den måde, at eleverne søger på må og få og så stjæler med arme og ben. Det kan være noget, de kopierer fra en bog eller fra Internettet', siger Bent Andresen.

Et eksempel på de databaser, Bent Andresen efterlyser, er Det digitale Skolebibliotek som Skolemedia i Odense er ved at udvikle. Det er en slags søgemaskine, der både indeholder tekst, billede og lyd og video. Teksterne er bearbejdede, så de passer til folkeskoleniveau, og billederne har firmaet købt, sådan at eleverne lovligt kan downloade og bearbejde dem.

'Læreren kan gå ind og udvælge materiale, der passer til klassen, men eleverne kan også udvælge det, de skal bruge. Det kan de også ved at søge på Nettet, men det er et meget stort arbejde. Der er også den fordel, at teksterne her er bearbejdet pædagogisk og skrevet i et sprog, som eleverne kan forstå', siger Erik Rønn, redaktør hos Skolemedia.

Det Digitale Skolebibliotek bliver dog ikke bare en database. Det bliver delt op i flere uafhængige enheder. En enhed sigter mod at give eleverne oplevelser for at inspirere dem til at arbejde videre med emnet. Det kan for eksempel være en lille film eller billeder. En anden enhed rummer vejledninger til produkter, eleverne kan lave. Det spænder fra en forklaring på, hvordan man laver multimediepræsentationer, til en vejledning i at opbygge en novelle.

'Det giver mange flere muligheder end et færdigt program. Det er jo mange forskellige slags materialer, som man selv kan sammensætte og stykke sammen. Man har friheden til at vælge i modsætning til et færdigt program, som man ikke kan lave om på', siger Erik Rønn.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet