Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener, at det er folkeskolens ansvar, at nogle unge har svært ved at tage en erhvervsuddannelse.

Hvert år dropper mange unge ud fra de faglige uddannelser, fordi der opstår problemer i løbet af deres praktiktid. En del af forklaringen er ifølge DA's uddannelseskonsulent Lise Skanting, at de unge ikke har fået en god nok erhvervsvejledning i folkeskolen.

'De unge har nogle helt skæve forventninger til arbejdsmarkedet, og de fejlvurderer deres plads i virksomhederne. De burde lære at tilpasse sig, men det gør de ikke, og det hænger sammen med, at folkeskolens erhvervsvejledning ikke altid tegner et reelt billede af erhvervslivet. Den burde fjerne de mange fantasiforestillinger omkring børnenes og de unges fremtidige erhvervsvalg. Det kan gøres ved i højere grad at fokusere på de job, de unge realistisk set har mulighed for at få', siger hun.

Den tidlige erhvervsvejledning i 6. og 7. klasse fungerer forkert, fordi den understøtter drømmen om fremtiden. Det er rene poesibøger, der kommer ud af det, når børnene nedskriver deres tanker om det fremtidige erhvervs- og uddannelsesvalg.

'På den måde skaber man tabere', siger Lise Skanting.

'I stedet burde man samarbejde tættere med erhvervslivet for eksempel ved adoptionsordninger mellem skoler og virksomheder, ved gæstelærerordninger og ved besøg på virksomheder.'

Ikke virksomhedernes fejl

Lise Skantings kritik af folkeskolens vejledning kommer som en reaktion på, at LO's uddannelseskonsulent Harald Børsting (Folkeskolen nummer 4) har kritiseret kvaliteten af den praktikpladsundervisning, som de unge udsættes for. Flere og flere unge springer fra i løbet af deres praktik. De begrunder det med, at de ikke mener, at virksomheden giver den lovede brede uddannelse, og at de ikke lærer nok.

'Praktikpladserne er godkendte af de faglige udvalg. Det falder derfor tilbage på arbejdsmarkedets organisationer, hvis det er det, der er årsagen. Jeg tror, at det i langt højere grad er folkeskolens vejledning, der er problemet', siger Lise Skanting.

Formanden for Tandhjulsforeningen - Foreningen af skolevejledere og skolekonsulenter i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering - skolekonsulent Per Rye, vil ikke udelukke, at nogle unge har for høje forventninger til deres erhvervs- og uddannelsesvalg, ligesom nogle forældre også har det, men det er ikke forventninger, der er skabt i folkeskolens erhvervsvejledning Her prøver man på at give de unge en realistisk fornemmelse af, hvordan deres muligheder er.

'Men i 6. eller 7. klasse er dagsordenen ikke, at børnene skal spores snævert ind på deres fremtidige erhvervsvalg. På det tidspunkt handler det om at fortælle dem, at der findes en vejleder på skolen, hvor de kan henvende sig. Kontakten på de klassetrin skal være uforpligtende, og det, børnene skriver ned, skal afspejle deres drømme. Det målrettede kommer først ind senere i skoleforløbet, og det er min holdning, at det skal være lysten, der skal drive værket og ikke, som nogle mener, at der er behov for mere fokus på ansættelse og beskæftigelse', siger han.

Der er stor forskel på, hvor tæt kontakt skoler har til erhvervsvirksomheder, og på, hvor meget de bruger gæstelærere eller arrangerer virksomhedsbesøg.

'Generelt ville jeg ønske, at man bruger den slags ordninger mere, men der skal være en hensigt med dem. De uforpligtende sodavandsbesøg på virksomheder har ikke den store værdi', siger han.

Ikke nemt at ændre

Lederen af det nye center for ungdomskultur på Roskilde Universitetscenter, lektor Birgitte Simonsen, mener heller ikke, at det er folkeskolens vejledning, der er årsag til konflikten mellem de unge og erhvervslivet.

'Man kunne da godt ønske sig, at det var så nemt at ændre på tingene, som DA øjensynligt tror, men det er at overvurdere lærernes og vejledernes muligheder. De bevægelser i samfundet, der ligger bag den nye ungdomskultur, er meget omfattende, og man kan se dem i alle vesteuropæiske lande. Der er tale om en voldsom forenkling, hvis man mener, at den danske folkeskole kan vende op og ned på dem', siger hun.

Folkeskolen var den første institution i samfundet, der blev konfronteret med den nye ungdomskultur. Det var derfor her, man først måtte lægge undervisningen om, og omlægningen måtte til, selvom mange lærere kæmpede for at bevare den traditionelle undervisning.

'Lærerne måtte indrette deres undervisning på det, der var muligt', siger Birgitte Simonsen.

'Jeg er sikker på, at man mange steder gør, hvad man kan for at give de unge en realistisk vejledning, men det kan ikke lade sig gøre at målrette elever i 6. og 7. klasse, og der er også grænser for, hvor langt man kan nå senere i folkeskolen', siger Birgitte Simonsen.-Jan Kaare er freelancejournalist