Anmeldelse Pædagogik
12   194

Mindfulness og empati i skolen / Den nødvendige empati

Hjerneforskeren Peter Vestergaard Poulsen, lektor og ph.d. Anne Maj Nielsen og dr.phil. Jes Bertelsen - og en lille håndfuld lærere - er nogle af dem, der har trænet meditation og empati med folkeskoleelever i 3. og 5. klasse, og som har oplevet forbløffende gode resultater.

Mindfulness og empati i skolen / Den nødvendige empati

Fakta


Titel
Mindfulness og empati i skolen / Den nødvendige empati

ISBN
9788799299171

Pris
400 kroner


Produceret og tilrettelagtaf Jesper Kjems og Marianne Rasmussen.

Type
Dvd

Forlag
Filmkompagniet

En ny dvd viser i praksis, hvordan man med seks simple øvelser kan fremme mindfulness - bevidst nærvær - og empati i skolen. Øvelserne består blandt andet af åndedrætsøvelser, klappeøvelse og massage. Eleverne bliver venligere, roligere og har større koncentration og evne til samarbejde.

Artiklen fortsætter under banneret

Dvd'en debatterer og problematiserer de mange børn med stress, opmærksomhedsforstyrrelser, vredesudbrud og depression og spørger, hvem det er, der lærer børn at finde ro i en urolig hverdag. Desuden understreges vigtigheden af, at børn - såvel som lærerne - lærer at vende opmærksomheden indad.

Når man har set hele dvd'en, er man ikke i tvivl om, at man vil kunne spare penge på specialundervisningen, hvis alle lærere lærte selv at praktisere de viste øvelser. Det er nemlig en færdighed, der kan trænes, og lærerne skal selv kunne bruge øvelserne, før det er muligt at give dem videre til eleverne. Men som lærer Henriette Due fortæller, så er hun blevet en lærer med flere resurser ved hjælp af mindfulness. Hun vælter ikke længere i stormvejr, men står roligt, når elever bliver udadreagerende, og hun er blevet bedre til at mærke hjertekontakten med barnet.

Hvis man er vant til at bruge sine intellektuelle færdigheder, så kan denne dvd virke provokerende og noget new age-agtig. Hvis man derimod giver sig ordentlig tid til at lytte til, hvad Jes Bertelsen faktisk siger, og hvad den medicinske videnskab kan scanne sig frem til, så er øvelserne blot almindelig sund fornuft.

Dvd'en kan varmt anbefales, og øvelserne skal afprøves - ikke mindst på seminarierne, så de kommende lærere på egen krop kan mærke, hvad hjertets intelligens med venlighed, nærvær, åndedræt, kreativitet og afspænding kan lære os.

Børn, der har meditation på skoleskemaet, er bedre til at koncentrere sig, bedre til at holde uro ude, bedre til at berolige sig selv - og klasserummet har et meget lavere støjniveau og en venligere stemning. Det betyder færre konflikter og mindre mobning. Det kunne være rigtig interessant, hvordan et lignende projekt ville se ud med specialklassebørn med diagnoser som for eksempel autismespektrumforstyrrelse og ADHD. Det er videnskabeligt bevist, at der sker ændringer i hjernen med de her seks øvelser. Hvordan vil det ændre på medicinforbruget hos vore urolige børn?

Det er almen kulturviden, der er ved at gå tabt, og mange vil nok afvise alt dette, hvis det fremstår i en religiøs kontekst. Men hvis denne viden og de praktiske øvelser renses for religiøsitet og suppleres med hjerneforskning og videnskabelighed, vil det vise sig, at mindfulness vil kunne forhindre, at hjernen skrumper i alderen mellem 25 og 50 år, og at flere vil kunne opretholde et stort koncentrationsniveau. Og som en sidegevinst vil vi få et samfund bestående af gladere og mere samarbejdsvenlige mennesker, der vil bevare lysten til at lære. Hvem vil ikke gerne leve i sådan et samfund?


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ