Det tyder på, at det i langt højere grad er lærerne end for eksempel en skoles størrelse, der afgør, om eleverne bliver gode eller dårlige læsere.

Det viser et oplæg, som Danmarks Pædagogiske Institut, DPI, i sidste uge sendte ud til de 160 skoler, der deltager i læseprojektet Danlæs.

Det ser ikke ud til, at man kan forklare forskellene ud fra de forhold, lærerne har at arbejde under. For eksempel findes der både store og små skoler blandt de 12 bedste og de 12 dårligste skoler. Der er heller ikke markante forskelle, når det angår øremærkede ressourcer eller andelen af tosprogede elever.

'Det er svært at finde faktorer uden for klasseværelset, som har betydning for undervisningen. Det afhænger først og fremmest af lærerens forudsætninger og måde at gøre tingene på. Det er læreren, der iscenesætter undervisningen, har forventninger til eleverne og skaffer sig indsigt i det enkelte barn', siger seniorforsker og projektleder Jørgen Christian Nielsen fra DPI.

'Men derfor kan læreren godt være påvirket af ydre omstændigheder, for eksempel om ledelsen og skolebestyrelsen interesserer sig for læseundervisning', tilføjer han.

På 11 af de 12 bedste skoler er fem procent af eleverne tosprogede, mens den sidste af skolerne har 13 procent tosprogede. Det kan altså godt lade sig gøre at skabe gode læsere, selv om en større del af eleverne er tosprogede.

På tre af de 12 skoler i bunden er flere end hver femte elev tosproget. Der er altså belæg for at undersøge, om skoler med mange tosprogede har flere svage læsere, mener Jørgen Christian Nielsen.

'Der er stor sandsynlighed for, at en skole med mange tosprogede elever også har mange svage læsere. Men vi kan ikke konkludere, at fordi en skole har mange tosprogede elever, så har den også mange dårlige læsere', understreger han.

Otte af de 12 skoler i bundregionen har således under fem procent tosprogede elever.

Flere sammenfald

I oplægget gennemgår Jørgen Christian Nielsen også to udfyldte skemaer til skoleevaluering, henholdsvis fra en top- og en bundskole.

Der er langt flere sammenfald end forskelle i deres svar. For eksempel har begge skoler næsten lige mange specialundervisningstimer per elev fra 1. til 5. klasse, de har begge et samarbejde mellem deres børnehaveklasser og børnehaver, og begge steder vurderer dansklærerne, at skolen i tilstrækkeligt omfang tilbyder kurser i læsning og læseundervisning.

Det er altså ikke let for bundskolen at finde 'alvorlige' undladelser på skoleniveau, konstaterer Jørgen Christian Nielsen. Men som læsekonsulent gennem 18 år har han en fornemmelse af, at der er et eller andet galt.

'Der kan være tale om en skole med en 'det kommer nok af sig selv-holdning'. Eller måske er dansklærernes holdninger ikke i overensstemmelse med skoleledelsens? Det kan også være, at de mangler inspiration, tilskyndelser og forventninger'.

'Jeg skriver ikke, hvad skolerne skal gøre, men jeg vil gerne have dem til at bruge en tænkemåde, hvor de får de gode faktorer på plads. Derefter kan de koncentrere sig om det, der ikke fungerer så godt, frem for at de arbejder med det hele på én gang', siger Jørgen Christian Nielsen.-Henrik Stanek er freelancejournalist