'Så har vi engelskbøgerne hernede. De her har aftjent deres værnepligt, så de må have en lav karakter', siger skolebibliotekar Kjeld Uth og tager en bog ned fra hylden. Siderne falder fra hinanden, da han begynder at bladre i den.

'Hvad er det egentlig for en bog?', spørger afdelingsleder Inger Mikkelsen. Hun ler af Kjeld Uths forsøg på at få styr på de løse sider i den slidte udgave af 'Thats It!', der viser sig at være fra 1990.

Inger Mikkelsen og Kjeld Uth er ved at undersøge, hvordan det står til med undervisningsmidlernes standard på Mårslet Skole. De går ud fra et skema, som de har fået tilsendt fra skoleforvaltningen i Århus Kommune. Men de har svært ved at give bøgerne en samlet bedømmelse. På den ene side er de meget slidte, på den anden side har skolen også et helt nyt klassesæt af dem.

'Vi har nogle bedre eksemplarer ude hos eleverne, så lad os sige, at i engelsk er materialet anvendeligt og så heller ikke mere', siger Kjeld Uth.

Efterhånden som de arbejder sig gennem fag og klassetrin, bliver det mere og mere tydeligt for dem, hvor svært det er at give et realistisk billede af materialerne med et enkelt tal på en skala fra et til fem.

'Tag nu edb. Her er vi totalt blanke med software i historie, håndarbejde, kemi, fysik og tysk på mellemtrinet. Så det er let nok at skrive nul ud for disse fag. Men i samfundsfag har vi to gode edb-programmer, som vi bruger meget. Men vi har altså kun de to', siger Inger Mikkelsen.

'Hvis vi ser bort fra mængden, skal vi faktisk give et femtal', konstaterer Kjeld Uth.

Skoleforvaltningen er godt klar over, at skemaet giver skolerne visse begrænsninger, men det er en let måde at gå frem efter. Makkerparret på Mårslet Skole udfylder det da også, for de kan godt se fidusen i, at politikerne er så godt orienterede som muligt.

Flere penge til bøger

Det er politikerne i Århus, der har sat skolerne i gang med at give bøgerne karakterer. De vil gerne vide, hvordan det står til med alt fra lærebøger over klassesæt til audiovisuelle midler og har derfor bedt kommunens skoler vurdere, hvor anvendelige og tidssvarende materialerne er.

'Populært sagt er det vores mål, at skolerne har atlasser med de rigtige navne og historiebøger, der er up to date', siger skoledirektør Jens Nygaard.

Det er anden gang, at skolerne skal vurdere deres materialer. For halvandet år siden viste det sig, at den gennemsnitlige karakter lå en lille smule under middel. Et resultat, som fik politikerne til at handle. Ved budgetlægningen i efteråret 1998 forhøjede de kontoen for undervisningsmidler med to millioner kroner.

'Derfor skulle det gerne vise sig, at standarden er bedre denne gang', siger Jens Nygaard.

Fremover skal skolerne foretage undersøgelsen hvert andet år, så politikerne har et så godt grundlag at beslutte på som muligt.

På Mårslet Skole betragter Inger Mikkelsen først og fremmest undersøgelsen som et redskab, den enkelte skolebestyrelse kan få gavn af.

'Sidste år foreslog et medlem af vores bestyrelse, at vi købte nye materialer til dansk. Takket være undersøgelsen kunne vi hurtigt dokumentere, at vi faktisk er godt med i dansk, mens andre fag må nøjes med noget, som tiden er løbet fra', siger Inger Mikkelsen.

Skoleleder Bodil Hvid synes, det er rart at gøre status en gang imellem.

'Det er fair nok, at politikerne vil vide, hvad vi bruger vores penge til. Det er også en fordel for os selv. Vi kan aldrig få alt det, vi gerne vil have, så det kan let ende i en klagesang. Men undersøgelsen viser, at vi rent faktisk har fået nye undervisningsmidler, så på den måde får vi selv et godt overblik over vores materialer', siger Bodil Hvid.

Det gør ondt

Mårslet Skole er i fuld gang med at forny sine materialesamlinger i dansk, matematik, natur/teknik og biologi, så det bliver til flere topkarakterer i skemaet. Skolen er også godt med på det audiovisuelle område, da den gennem de senere år har købt digitale kameraer, små båndoptagere, videokameraer, videomaskiner og et redigeringsanlæg.

Alligevel ser Inger Mikkelsen gerne, at politikerne bevilger endnu flere penge, fordi megen faglitteratur lynhurtigt bliver forældet.

'Det gør ondt, når vi er nødt til at beskære ønskerne fra et fagudvalg, selv om vi kan se, at eleverne virkelig trænger til nye bøger. Heldigvis har lærerne forståelse for, at vi gør ét fag færdigt, før vi begynder på et nyt', siger Inger Mikkelsen.

Sammen med Kjeld Uth er hun nu nået til udlånssamlingen på biblioteket.

'Hvis en elev vil låne en bog om atomenergi, kan du så klare det, Kjeld?' spørger Inger Mikkelsen.

'Så har vi to-tre titler', lyder hans svar.

Den ene bog er helt ny. Anderledes ser det ud, hvis en elev vil arbejde med Samsø. Biblioteket kan præstere én bog om øen, og selv om bogen har flere år på bagen, er den absolut ikke præget af slitage. Med sine sort-hvide billeder og kedelige layout lokker den ikke ligefrem lånere til.

'Den slags gider børn ikke se på i dag', siger Kjeld Uth og får bekræftet sin påstand, da han kigger bag i bogen. Det er 12 år siden, den sidst blev lånt ud.-

Henrik Stanek er freelancejournalist