Der blev kippet med flaget, da Folketinget i marts 1999 vedtog grundlaget for en reform af erhvervsuddannelserne.

Arbejdsmarkedets store organisationer havde længe været utilfredse med de mange uddannelser, som man fandt uoverskuelige og unødvendigt snørklede at finde rundt i. Fra politisk hold blev der sat fokus på, at uddannelsernes struktur og forløb var med til at skabe 'restgruppen', de 17 procent af en årgang, der ingen ungdomsuddannelse får.

Med Reform 2000 skulle piben have en anden lyd. Det har den også fået, men efter at feststemningen har lagt sig, ser det ikke ud til, at kritikken er forstummet, og der er kommet nye skeptikere til.

Den nyeste kritik kommer fra formanden for Teknisk Skoleforening, John Højlund, der også er næstformand i Dansk Metal. Han mener, at der er risiko for, at finanslovforliget fra efteråret bringer de gode intentioner med reformen i fare.

'Sidste forår lovede undervisningsministeren de tekniske skoler 15 millioner kroner til at gennemføre forsøg under den nye reform. Nu viser vores beregninger, at det samme beløb bliver taget fra de tekniske skoler gennem finanslovsforliget. Det er det samme som at fodre hunden med dens egen hale', siger han.

'Det burde politikerne være klar over. Hvis finansministeren ikke havde det for øje under forhandlingerne, burde undervisningsministeren have gjort ham opmærksom på det.'

Hård kritiker

Håndværksrådet hører til blandt de hårde kritikere.

'Vi er glade for, at det bliver nemmere for unge at skifte, hvis de fortryder deres uddannelsesvalg, og vi er indstillet på at se, om der kommer andet godt ud af reformen, men vi er generelt skeptiske og har navnlig betænkeligheder ved de nye indgange. De fører til en for teoretisk og en for bred opstart. De unge ønsker at komme i gang med det faglige så hurtigt som muligt. Nu får de et længere forløb, før de kan begynde på deres rigtige uddannelse', siger uddannelseskonsulent Anne Holm Sjøberg.

Håndværksrådet køber ikke den med, at de brede indgangsportaler letter vejen for dem, der er usikre på deres erhvervsvalg.

'Måske er det godt for dem, men hidtil har de haft andre lige så gode muligheder, og de brede indgange vil være til ulempe for de sikre', siger hun.

I stedet for at ændre uddannelsen burde man ændre erhvervsvejledningen i folkeskolen. Den giver ifølge Håndværksrådet de unge for lidt indblik i uddannelser og erhvervsmuligheder. Der burde være flere repræsentanter fra virksomhederne med i undervisningen, så de unge ad den vej kan få udbygget deres viden.

Håndværksrådet frygter devaluering af de håndværksmæssige uddannelser, fordi reformen åbner op for, at man kan forlade uddannelsen undervejs. Det forstærker zapperkulturen blandt de unge.

Den samme kritik kommer fra formanden for tømrerfagets faglige udvalg, tømrermester Ib Kjeldsen, Aalborg.

'Vi har sagt til ministeriet, at vi gerne vil fritages for det med de halve uddannelser, og vi er ikke meget for de lange grundforløb. De gør, at lærlingene får mindre kendskab til det erhvervsområde, som de skal arbejde inden for. Alt i alt ville jeg hellere have beholdt de gamle uddannelser', siger han.

Positiv holdning

LO ser anderledes positivt på reformen.

'Reform 2000 er et godt bud på, hvordan erhvervsuddannelserne kan give de unge kompetencer, så de kan klare sig på arbejdsmarkedet i videnssamfundet. Den faglige bredde vægtes frem for den faglige specialisering, der tages i høj grad individuelle hensyn til de unges forudsætninger, evner og ønsker, fordi den standardiserede erhvervsuddannelse i princippet er afskaffet. De unge får langt større ansvar for egen læring, og i kraft af reformen bliver erhvervsuddannelserne desuden en parallel og ligeværdig adgangsvej til mange videregående uddannelser', siger uddannelsessekretær Harald Børsting.

Nogle udestående problemer er der dog. For tiden står 8.000 elever uden praktikplads. De unges vekslen mellem skole og praktik er erhvervsuddannelsernes akilleshæl, og virksomhederne lever efter LO's mening ikke op til deres ansvar.

'Et andet problem er de udsving, der er i kvaliteten i praktikken. Løsningen kan derfor blive, at der udvikles skolepraktik, der ender med at blive til en række faglige værkstedsskoler', siger Harald Børsting.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der også er godt tilfreds med reformen, afviser kritikken fra LO.

'Erhvervsuddannelsessystemet fungerer godt nok i dag. Mellem 90 og 95 procent får en praktikplads, og halvdelen af dem, der mangler en plads, kommer i skolepraktik. De øvrige dropper ud, men der vil altid være en restgruppe, fordi nogle unge har grundliggende problemer. Det betyder ikke, at der er noget galt med systemet. Desuden er der et strukturproblem. Det drejer sig om at få de unge ud til de praktikpladser, der findes. Det kunne løses, hvis man krævede, at de unge skulle stille med tre uddannelsesønsker i stedet for at have helt frit valg, når de begynder på en erhvervsuddannelse', siger chefkonsulent i DA, Jens A. Christiansen.

DA er blandt andet godt tilfreds med, at Reform 2000 skaber større overskuelighed, og at den baner vejen for, at de tekniske erhvervsuddannelser kan fremtræde som spændende arbejdsmarkedsrelevante uddannelsesmiljøer.

Unge skal ikke snydes

Undervisningsminister Margrethe Vestager kan godt forstå, at de tekniske skoler er trætte af besparelser, der bliver meldt sent ud, men hun mener ikke, at deres formand har ret i, at de er blevet fodret med deres egen hale.

'På et i øvrigt ret stramt budget er der blevet afsat 15 millioner kroner til forsøg, og der er fundet de 140 millioner, som det årligt vil koste, når reformen er fuldt implementeret. Der er også afsat de midler, der skal bruges til taktregulering, men de tekniske skoler deler vilkår med andre skoler og universiteter. Det er vilkårene', siger hun.

Det kommer ikke bag på hende, at Håndværksrådet kritiserer de nye erhvervsuddannelser for at bruge for meget af de unges tid på noget, der ikke er relevant for deres uddannelse. Kritikken blev også fremlagt, mens arbejdet med reformen foregik, og den blev diskuteret seriøst i de udvalg og fora, hvor arbejdet foregik, men..

'Der er taget to hensyn. Et til de unge, der er usikre på deres uddannelsesvalg, og som har brug for et grundforløb, hvor de måske kan finde ud af, at det er godt at blive lidt bedre til teori, og et til de meget afklarede, der hurtigt kan komme igennem. Derfor er kritikken ikke berettiget', siger hun.j

De unge får langt større ansvar for egen læring, og i kraft af reformen bliver erhvervsuddannelserne desuden en parallel og ligeværdig adgangsvej til mange videregående uddannelser