Træ på en ny måde

De nye erhvervsuddannelser er kun på forsøgsstadiet, men de bliver taget godt imod af de kommende tømrere på Herning Tekniske Skole

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er stille i lokalet. Rundt omkring ved bordene bliver der tegnet, kigget på små klodser af træ og tegnet igen. På tavlen er der ridset nogle firkanter op og skrevet en række betegnelser. En gang imellem ser en af de unge op for at notere ned, hvad der står.

Stilheden skyldes måske, at de unge efter tre timers instruktion nu har lærerfri undervisning. Den kan også skyldes, at de mødte hinanden første gang for en uge siden og derfor ikke er sluppet over hæmningerne ved nye bekendtskaber.

Men det skal de nok komme til. De kommende måneder skal de nemlig være fælles om at deltage i et nyt grundforløb inden for træfagenes byggeuddannelse på Herning Tekniske Skole.

Skolen deltager i et af de mange forsøg inden for rammerne af den nye erhvervsuddannelseslov, der træder i kraft 1. januar 2001, og de unge på holdet er med i anden runde inden for forsøget.

Med en enkelt undtagelse sidder der ene drenge ved bordene. Undtagelsen hedder Gitte Thomasen. Hendes vej til lokalet har været lidt snørklet. Hun begyndte sin tømreruddannelse for et halvt år siden på Kolding Tekniske Skole efter forgæves at have søgt en læreplads. Mens hun gik på skolen, fik hun tilbudt en praktikplads, men da den befandt sig 196 kilometer væk i Thisted, blev svaret nej tak. Nu er hun begyndt forfra i Herning.

'Jeg havde på forhånd fået at vide, at skolen her havde nogle gode faciliteter, og min familie bor i området, så det bliver nok nemmere at finde en læreplads. Nu regner jeg med, at det lykkes at blive tømrer', siger hun.

Et rygstød

Tommy Nielsens vej har heller ikke været lige. For et halvt år siden begyndte han på den såkaldte tekniske introduktion på Skjern Tekniske Skole. Dengang vidste han ikke, hvad han ville bruge forløbet til. Nu, hvor han har fundet ud af, at han vil være tømrer og har fået en læreplads, begynder han forfra.

'Når man er usikker på, hvad man vil, er det godt at kunne bruge noget tid på at finde ud af, hvad de forskellige fag består af. Derfor er jeg ikke ked af at bruge noget tid, før uddannelsen rigtig kommer i gang. Det er osse godt med et grundforløb på en skole. Så har man nemlig et rygstød ude på arbejdspladsen, hvis man dummer sig med et eller andet', siger han.

Hvis alt går efter planen, skal Gitte og Tommy tilbringe de kommende 20 uger på skolen. Så længe tager et normalt grundforløb, men det kan forlænges eller forkortes, hvis eleven har brug for det. Grundforløbet består af en række femugers projekter, hvor eleverne prøver at arbejde i et værksted, og hvor de samtidig har grundfag som matematik samt nogle fag, der knytter an til deres fremtidige uddannelse.

Sammenhængen mellem teori og praksis er vigtig.

'De fleste synes, at det er mest spændende at være på værkstedet, derfor er det godt, at undervisningen er blandet, og at teorien bygger op til de projekter, vi skal deltage i, men det er en ulempe, at vi ikke kan få et skema, der dækker alle ugerne, fordi det hele er så projektstyret', siger Gitte.

Passer til zapperne

Lærerne har været på kursus i rollen som kontaktlærer. De skal også på andre kurser, og de skal til at indstille sig på at være mere på skolen og på at arbejde i team, men pædagogisk er der ikke tale om de store ændringer. Hvis nogle lærere er usikre, skyldes det derfor i høj grad, at forsøgsperioden er turbulent, mener uddannelsesleder Finn Riksted.

'Når man kører to uddannelser samtidig, kan det være svært at få overblik, og det er mit indtryk, at nogle af de lærere, der endnu ikke er koblet på den nye uddannelse, er usikre på, hvad der sker. Men når de er blevet fortrolige med den, tror jeg, frustrationerne forsvinder', siger han.

Det er dog eleverne, som Reform 2000 stiller de største krav til.

'Det er i højere grad op til dem selv at få det ud af skoletiden, som de har brug for. Det ved de, og det har vi kunnet mærke i undervisningen. Der har været mere ro og ikke så mange abekattestreger'.

'De øgede krav kan være svære at opfylde for de unge, der hidtil ikke har taget en ungdomsuddannelse, men det kan gøre det nemmere, at de selv har så meget at skulle have sagt, og at de har så mange valgmuligheder. Det passer måske godt til den zapperkultur, som de er en del af. Personligt synes jeg, det er vanskeligt at sige, om de nye erhvervsuddannelser vil være med til at øge antallet af unge, der får en uddannelse eller ej, men forsøgsperioden har vist, at de fungerer rigtig godt', siger Finn Riksted.j