Kreativitet skal bruges systematisk

Kunstneriske arbejdsprocesser tager tid. Men det er en god investering, siger læringsforsker.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Det har overrasket mig, hvor lidt kreativitet dyrkes systematisk og konsekvent. Ikke at skolerne ikke har kreative aktiviteter. Men der arbejdes ikke systematisk over en længere periode, så tingene hænger sammen og følger en overordnet strategi. I stedet foretages der mange små eksperimenter«, fortæller Tatiana Chemi, seniorforsker ved Universe Research Lab, som følger animationsprojektet på Nørup Skole i Vejle Kommune.

»Det overraskede faktisk også mange af lærerne selv. Og den netop afsluttede vilkårsundersøgelse viser, at lærerne vurderer deres egen kreativitet højere end elevernes. Det antyder, at der er behov for at arbejde med, hvordan elevernes kreativitet kan udfoldes og udvikles i undervisningen«.

For at eleverne kan få et fagligt udbytte af kreative projekter, kræver det, at lærerne guider dem.

»Når man arbejder med kunst og kreativitet i undervisningen, er det rigtig vigtigt, at lærerne tydeligt fortæller eleverne, hvad de kan lære af projektet. Det er ikke nok, at den viden findes i lærerens hoved. Man skal huske lige at sige: 'Når vi finder på handlingen til en historie, så bruger vi udsagnsord'. Og så vise det, så forbindelsen mellem øvelse og læringsmål også er klar for eleverne«, siger Tatiana Chemi.

Frugtbar omvej

En kunstnerisk arbejdsproces adskiller sig en del fra, hvordan der typisk bliver arbejdet i skolen, forklarer hun.

»En kunstner er ikke kunstner, hvis hun bliver i idéfasen. Hun bliver nødt til at udfordre et materiale. Det handler om arbejdsprocessen. At man begynder med en idé, laver et udkast og så ændrer på det igen og igen. Den proces er der sjældent tid til i folkeskolen. Der er ikke tid til at udvikle videre på ideerne«.

Men skoler, der vil integrere kunstneriske arbejdsformer i de boglige fag, skal derfor indstille sig på, at det tager længere tid end traditionel undervisning, understreger Tatiana Chemi.

»Lærerne på Nørup Skole siger, at det at beskæftige sig med kunst er en omvej. Det tager længere tid at komme fra A til B på den måde. Til gengæld lærer eleverne svære emner bedre med større engagement, så de husker det bedre. Så det er en god investering«.