Blog
0   12

Der er intet fejet ind under gulvtæppet

Abonner på nyt om Den Danske Sprogkreds i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Politikerne har frem til valget den 5. juni travlt med at trække kaniner op af hatten, at komme med nye indspark, spænde ben for hinanden og se alt på kortere og længere baner. De faste vendinger er virksomme i valgkampen, men de kan også give bagslag.

Der er intet fejet ind under gulvtæppet! Sådan afsluttede den daværende statsminister Poul Schlüter sin skæbnesvangre tale, den såkaldte gulvtæppetale, i 1989. Her forsvarede han med assistance af diverse spindoktorer Danmarks behandling af familiesammenføring af de tamilske flygtninge fra det borgerkrigshærgede Sri Lanka. Da det 4 år senere viste sig, at embedsmændene i virkeligheden havde fejet noget under gulvtæppet, og altså ikke havde handlet helt efter bogen, rullede der hoveder. Justitsministeren Erik Ninn Hansen blev idømt 4 år bag tremmer, og statsministeren selv måtte som følge af sagen aflevere nøglerne til statsministeriet og finde andre græsgange.

Poul Schlüter fortalte i et interview i Kristeligt dagblad den 6. april i år med en lidt bitter smag i munden, at mens embedsmændene vaskede deres hænder, blev Schlüter og Ninn Hansen hængt op på bataljen og stod tilbage med hver sin del af aben. Efter denne episode har den nu 90-årige Poul Schlüter ikke givet 5 flade øre for spindoktorer.

Hvad er idiomatiske vendinger?

Dette lille referat af situationen indeholder ikke færre end 11 såkaldt idiomatiske vendinger.

Artiklen fortsætter under banneret

Idiomatiske vendinger er faste udtryk, der har to betydninger, en konkret og en overført. At feje noget ind under gulvtæppet kan helt konkret handle om dårlig rengøring, men det kan også bruges i en betydning, som ikke kan udledes af de enkelte ords betydning, nemlig at fortie noget.

Da Schlüter brugte vendingen med gulvtæppet som de sidste ord i sin tale, skabte han et virksomt klimaks. Den danske offentlighed forstod straks udtrykkets overførte betydning. Kritikerne kunne godt pakke sammen. Alt relevant omkring de tamilske flygtninge i Danmark var blevet offentliggjort.

Det viste sig desværre ikke at være sandt, men al den efterfølgende debat handlede om selve sagen. Der var ingen, der havde problemer med at forstå, hvad sagen havde med fejekoste og gulvtæpper at gøre.

Fast struktur

Idiomatiske vendinger har en ret fast struktur, og de enkelte elementer kan ikke udskiftes.

Hvis Schlüter havde sagt: Der er intet fejet ind under måtten, der er intet skjult under gulvbrædderne eller ingenting gemt badeforhænget, ville det bare have virket fjollet, og kun kunne være forstået som variation af det velkendte udtryk med gulvtæppet.

Schlüter kunne i stedet have brugt andre idiomatiske udtryk som der er ikke noget at komme efter, eller der er ikke nogen skeletter i skabet. Det første er imidlertid ret tyndt, og det andet er uheldigt, når det skal bruges i forbindelse om folk i livsfare under en borgerkrig. Nej, spindoktorernes valg af et idiomatisk udtryk, der på den ene side siger, at alt er i orden, og på den anden side knytter an til den traditionelle danske families dagligstue, var et godt valg for en konservativ statsminister – ud fra en rent sprogligt og kommunikativ synsvinkel.

Mindre end sætninger og større end ord

Idiomatiske udtryk er mindre end ordsprog, der består af hele sætninger, og større end ord. Alle vil over, hvor gærdet er lavest, er et ordsprog, men hvis man varierer det og siger, at et parti prøver at komme over, hvor gærdet er lavest, er er tale om en idiomatisk vending. En stråmand er i sig selv et sammensat ord, men at lave en stråmand er et idiomatisk udtryk, der betyder, at man pådutter en anden et synspunkt, vedkommende ikke har givet udtryk for.

Idiomatiske udtryk er anonyme

Udtrykket med gulvtæppet bliver i dag oftest associeret med Schlüter, men det er ikke ham, der har fundet på det. Idiomatiske udtryk adskiller sig fra citater, fyndord og aforismer ved at være anonyme. Der er ikke rigtig nogen, der ved, hvor de kommer fra, men de er ofte knyttet til et bestemt sprogområde eller et bestemt geografisk område, dog ikke altid. Udtrykket med gulvtæppet eksisterer både på tysk som unter dem Teppich kehren og på engelsk to sweep under the carpet, men hvordan det er opstået, står hen i det uvisse.

Idiomatiske udtryk kan sladre

Idiomatiske udtryk kan være knyttet til mange forskellige emneområder. Masser af udtryk er knyttet til den menneskelige krop, hvor man f.eks. kan have næse for nyheder og sommerfugle i maven. Andre er knyttet til erhverv, sygdom, kristendom, vejr, bolig og sport.

Det er imidlertid ikke lige meget, hvilke områder man henter sine idiomatiske udtryk fra. Udtryk fra sport og spil som at stå på mål for noget, at komme med et indspark, at gribe bolden, at blande kortene, at trumfe noget, at melde pas, at have gode kort på hånden, at holde kortene tæt ind til kroppen, at komme til kort og have førertrøjen på har efter mit skøn aldrig været så udbredte i den politiske debat som nu. Det skulle vel ikke have noget at gøre med, at politikerne i højere grad fokuserer på spillet om magten end om politikkens indhold?


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.426 andre er allerede tilmeldt

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
5.619 andre er allerede tilmeldt

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.897 andre er allerede tilmeldt

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
6.647 andre er allerede tilmeldt