Folkeskolens leder:

Skal de lærerstuderende hærdes?

Underrubrik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Verdens bedste folkeskole kræver verdens bedste lærere. Og verdens bedste lærere kræver verdens bedste læreruddannelse. Logikken er klar, og alle er enige.

Professionshøjskolerne blev oprettet for at styrke uddannelserne, men sammenlægningerne har i højere grad handlet om at skære ned end at styrke indholdet. Og det fortsætter. I 2011 skal professionshøjskolerne spare 144 millioner kroner, og det tal stiger til 360 millioner i 2014.

I København er KDAS og Blaagaard lagt sammen og skal nu yderligere flytte sammen med Zahle i et nyt stort campus.

UC Sjælland besluttede i 2008 at nedlægge Holbæk og Haslev for at spare penge. De måtte til sidst erkende, at det ikke kunne lade sig gøre i Holbæk på grund af et gammelt gavebrev. Haslev var ikke så heldig.

Det var Skårup heller ikke. Her går de sidste studerende til eksamen i august, og man vil bygge et nyt stort campus i Odense.

Der er ingen, der har glæde af at gå på et lille hensygnende seminarium, som ikke kan leve op til nutidens kvalitet, ikke kan oprette linjefag, og som med få studerende ligger dødt hen.

Men hvis de store sammenbragte institutioner skal gøre det bedre, så kræver det, at ledelsen har mulighederne - økonomisk og lovmæssigt - og visionerne til at skabe bedre studier og et bedre studiemiljø. Og ikke mindst at det er det, de har fokus på.

Lærerstuderendes Landskreds kører i disse dage en kampagne for at styrke studiemiljøet. Det klare budskab er, at studiemiljøet er altafgørende for frafald, læring og trivsel på uddannelsen. Og der er ingen tegn på, at de store uddannelsessteder har bedre studiemiljø end de små - tværtimod.

De studerende på Skårup har gentagne gange beklaget, at de mister deres gode miljø, og det samme sagde den nyvalgte formand Tobias Holst, da Folkeskolen bad ham kommentere planerne om at lægge Zahle, hvor han går, ind i et nyt stor-campus.

Måske bliver det godt hen ad vejen, men lige nu knokler de studerende sig igennem en uddannelse med få timer, konstante ændringer og et dårligt ry. Det er helt forståeligt, hvis det er svært at holde ryggen rank til familiefesterne. Og man kan godt blive i tvivl om, hvorvidt professionshøjskolernes ledelse har overskud midt i besparelserne til at tænke på, hvordan vi får skabt de bedste lærere. Eller om deres syn måske er så visionært, at de glemmer dagligdagen for de studerende, der er der lige nu.

I sidste uge fik 800 studerende i Odense at vide, at de skulle flyttes til en bygning i Vollsmose, som ikke var egnet til at drive folkeskole i. Nu bliver det formentlig i stedet barakker på den gamle adresse.

»Her på UC Lillebælt føler jeg bare, at vi er brikker, der bliver flyttet rundt med. Jeg synes ikke, at en læreruddannelse burde være sådan. Der bliver ikke skabt det rum, der skal til for at blive en god lærer«, siger lærerstuderende Mia Knudsen til folkeskolen.dk.

Med den skolehverdag af konstant skiftende krav, sammenlægninger og fyringer, som lærerne har i øjeblikket, kan man fristes til at spørge, om det er bevidst, at man vil hærde de studerende, så de er klar til lærerlivet? |

»Man kan godt blive i tvivl om, hvorvidt professionshøjskolernes ledelse har overskud midt i besparelserne til at tænke på, hvordan vi får skabt de bedste lærere«